At miste efter 1. trimester
Denne information er til dig, som står i en svær situation og enten har mistet dit barn eller ved, at du snart mister det. Siden her kan ikke stå alene, og vi vil som personale støtte og hjælpe dig og jer som par så godt, som vi kan i denne sårbare situation.
Praktik og følelser
At miste dit barn efter 1. trimester gør, at der kan være en række praktiske og juridiske forhold, som du skal forholde dig til foruden tabet af dit barn.
Uanset, hvornår tabet sker, vil du formodentlig stå i en uventet situation, som du ikke har forberedt dig på, og tabet kan efterlade dig med adskillige spørgsmål, som du ønsker svar på.
Mister du fra graviditetsuge 22+0 eller er barnet født levende før 22+0 med livstegn, er der en række juridiske og praktiske forhold, som du og din eventuelle partner skal tage stilling til.
Det vil være normalt, at der følger en reaktion, men det er forskelligt, hvordan vi som mennesker håndterer denne tid.
Nogle vil håndtere tabet ved fx at fokusere på de praktiske ting, og andre vil stå med enorm tomhed og tyngende sorg.
Begge måder at reagere på er forventelige, og der er ikke noget, der er mere rigtigt end det andet.
Når livsomstændigheder gør, at du ønsker at afbryde graviditeten
Der kan også være ydre livsomstændigheder, der gør, at du ikke ønsker beholde graviditeten, og selvom du og din eventuelle partner aktivt selv træffer valget om at afbryde graviditeten, er det naturligt, at der kan følge en reaktion i tiden efter tabet.
Til dig, der skal beslutte at afbryde eller fortsætte graviditeten
I nogle graviditeter, kan der opstå komplikationer, der gør, at du pludselig står i en uventet og svær situation. Hvis du til din 1. eller 2. trimesterskanning får besked om, at der er fundet kromosomafvigelser, genfejl eller misdannelser, vil du kunne blive tilbudt yderligere undersøgelser.
Ventetiden fra undersøgelserne til svaret kommer, kan føles usikker og lang, og der kan opstå mange tanker i dagene.
At gå hjem uden afklaring kan være en svær tid
At gå hjem fra hospitalet med en anbefaling om at få foretaget flere undersøgelser af barnet, som ligger i maven, medfører ofte en reaktion både hos dig og din partner eller pårørende.
Det vil være menneskeligt i en situation som denne, at I bliver bekymrede for det ufødte barn. De yderligere undersøgelser, som fx en fostervandsprøve, kan være med til at afklare, hvordan barnet i maven har det.
Ønsker du at fortsætte eller afbryde graviditeten?
Findes der afvigelser til en skanning, vil yderligere undersøgelser og opfølgende samtaler i mange tilfælde kunne give viden om graviditeten og barnet i maven. Om du og din partner eller pårørende ønsker at fortsætte eller afbryde graviditeten, kan være en svær beslutning. Vi vil støtte dig eller jer bedst muligt med den beslutning, I ønsker.
At skulle tage en svær beslutning
Hvis undersøgelserne viser, at barnet ikke er levedygtigt eller er i risiko for at få et liv med en svær fysisk eller psykisk lidelse, skal du sammen med en partner eller pårørende tage en fælles beslutning på jeres ufødtes barns vegne.
I skal sammen vurdere og beslutte, om I og jeres familie vil fortsætte graviditeten, eller om I ønsker at søge om tilladelse til at afbryde den. Frem til uge 18 kræver det ikke en tilladelse, men efterfølgende er der en ansøgnings- og behandlingsproces.
Det kan være en utrolig svær beslutning at stå med, og det vil være vores anbefaling, at I ikke nødvendigvis tager beslutningen alene.
Der kan opstå mange følelser i denne tid som skyld, skam, kontroltab og ensomhed. De følelser er alle normale, men gør ikke situationen nemmere at stå i.
I kan i en situation som denne fx søge hjælp hos præsten i jeres sogn eller på hospitalet eller hos flere organisationer som fx. Familier og Sorg.
Hvad sker der, når graviditeten skal afbrydes?
Skal graviditeten afbrydes mellem uge 12 og uge 22, kaldes det en senabort, men kan også kaldes en mini-fødsel eller abort-fødsel. Her vil dig, der er gravid, få medicin, som afbryder graviditeten.
Mini-fødsel, abort-fødsel eller senabort
Skal graviditeten afbrydes, vil du blive tilbudt medicin som stopper graviditeten, hvorefter du vil skulle møde på hospitalet igen. Forløbet aftales nærmere med personalet på afdelingen.
Du vil som udgangspunkt skulle føde dit barn eller i sjældne tilfælde kunne få foretaget et kejsersnit.
Ansøgning om senabort
Hvis du beslutter dig for at afbryde graviditeten efter graviditetsuge 17+6, fordi der er fx. er fundet kromosomfejl eller afvigelser ved 2. trimesterskanningen, skal du og din partner eller pårørende søge tilladelse hos Abortnævnet. Lægen hjælper med ansøgningen til Abortnævnet.
Søg hjælp hos psykolog via egen læge eller sundhedsforsikring
For nu tilbyder alle vores hospitaler desværre ikke psykologhjælp, hvis du og din partner eller pårørende har mistet eller ved, at I skal miste jeres ufødte barn.
Vi anbefaler dig at kontakte din egen læge eller fx sundhedsforsikring for at få en henvisning. I mange kommuner vil sundhedsplejersken også kunne hjælpe i tiden efter tabet.
Lad dine pårørende hjælpe dig
Har du ikke selv det nødvendige overskud til at søge videre hjælp, så spørg din partner eller en nær pårørende om hjælp. Det er utrolig vigtigt, at du ikke går alene med din sorg.
Når du skal føde dit barn, som er dødt eller ikke er levedygtigt
Når du får at vide, at dit barn ikke længere lever inde i maven eller, når I har taget valget om at afbryde graviditeten, kan du blive overvældet af sorg, chok eller vrede.
Din første umiddelbare reaktion kan være, at du gerne vil føde dit barn ved kejsersnit – hurtigst muligt. Den reaktion oplever flere, og er helt naturlig, men vi vil i langt de fleste tilfælde anbefale dig, at du føder vaginalt, og at du gerne tager hjem, inden fødslen sættes i gang.
Har du fået foretaget et kejsersnit tidligere, kan det også være en mulighed igen på grund af øget risici.
På hospitalet vil vores personale fortælle jer, hvad der skal ske, og guide jer i beslutningsprocessen og forløbet efter. Vi har på alle vores hospitaler personale, som er erfarne til at tage hånd om dig og jer under fødslen.
Når du har mistet dit barn og skal føde hos os, sørger vi for:
- At der vil være sundhedsfagligt personale til rådighed
- At du får tilbudt så meget smertelindrende, som du har behov for
- At du lader dig tage den tid til fødslen, som du har brug for
- At du har mulighed for at få en efterfødselssamtale
Hvorfor anbefaler vi, at du føder vaginalt?
Vi forstår godt, hvis du synes, at det er urimeligt og hårdt at skulle føde dit barn vaginalt – og det er helt normalt, at der opstår disse følelser hos dig.
Derfor gør vores sundhedspersonale deres bedste for at støtte dig og din eventuelle partner, så du kan gennemføre fødslen.
Som en del af din sorgproces anbefaler vi, at du føder dit barn vaginalt, hvis det er muligt. Et kejsersnit er en stor maveoperation og forbundet med flere fysiske risici som fx infektion.
Din krop heler langt hurtigere efter en vaginal fødsel end ved en kejsersnitfødsel, som kan medføre arvæv på livmoderen, hvilket kan have betydning for fremtidige graviditeter og fødsler.
Ventetid som en del af sorgprocessen
Det kan være svært for dig at tage beslutninger og forstå, hvad der er sket, når du får at vide, at dit barn ikke længere lever eller kan leve.
Det samme gælder, hvis valget er taget på baggrund af dine sociale livsomstændigheder. Vi vil derfor råde dig til at tage hjem og få talt med dine nærmeste inden fødslen bliver sat i gang.
Vi forstår, at det kan føles modstridende, men vi oplever, at det hjælper mange at bruge lidt tid på at forstå, hvad der er sket. På den måde begynder sorgprocessen i et tempo, som hjernen kan følge med i.
Få støtte og samtaler med ikke-sundhedsfaglige
Du har også mulighed for at tale med en præst eller anden åndelig vejleder, hvis du ønsker det. På flere af vores hospitaler kan sundhedspersonalet sætte dig i kontakt med fx hospitalspræsten, hvis du ønsker det. De har alle erfaring med at tale med mennesker, som har stået i samme situation.
Hvad skal der ske med dit barn, når det ikke længere lever?
Når du har mistet dit barn, kan du føle mange ting på én gang. Det er normalt, og du skal vide, at du ikke er alene. Vi gør vores bedste for at støtte dig og din familie i denne tid, så I føler jer så trygge og velinformerede som muligt.
Sig farvel og skab minder
Inden du tager afsked med dit barn, har du mulighed for at skabe en række minder og bruge tid sammen enten på hospitalet eller du kan tage dit barn med hjem fx i en kølelift, som kan lånes på hospitalet, men nogle foretrækker også en hjemmelavet æske.
Når du skal begrave eller bisætte dit barn, har du mulighed for give barnet nogle ting med videre, det kan fx være et brev, et smykke eller et bamsepar, hvor I som forældre får den ene, mens den anden bliver lagt hos barnet.
Vi oplever, at mange er glade for muligheden for at kunne give barnet noget med videre, da det kan give en følelse af samhørighed.
Betænkningstid og overvejelser
Når du står over for at skulle begrave eller bisætte dit barn, kan der være mange ting, som du skal tage stilling til relativt hurtigt efter tabet.
Det kan være overvældende og svært, hvilket er helt forståeligt. Derfor råder vi dig også til, at du får talt tingene igennem med dine nærmeste – og det er okay at ombestemme sig undervejs.
Det kan tale med din partner, dine venner eller din familie. Det kan også være personalet på dit fødested, en sorgvejleder eller en hospitalspræst.
Har du en arbejdsgiver eller et studie kan det også være en god idé, at du eller en pårørende fortæller om jeres situation, så de kan hjælpe bedst muligt.
Begravelse eller bisættelse af dit barn efter at have mistet
Hvis du har mistet fra graviditetsuge 22+0 eller hvis dit barn er født tidligere og har vist tegn på liv ved fødslen, har du lovmæssig pligt til at sørge for en begravelse eller en bisættelse.
Du eller en pårørende kan kontakte dit sogn for at høre om hvilke tilbud, der stiller til rådighed.
Gennem borger.dk kan du få begravelseshjælp i form af at tilskud.
Efter fødslen af dit barn, har du mulighed for at skabe en række minder om dit barn. Personalet på hospitalet kan hjælpe dig.
Du kan fx få taget hånd- og fodaftryk, tage billeder og eller evt. klippe en lille hårtot, hvis det er muligt, som du kan tage med hjem.
Obduktion og den svære ventetid
Hvis dit barn skal obduceres, kommer det til at foregå på Retsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet. Her vil en retsmediciner blandt andet foretage en indvendig og udvendig undersøgelse og tage vævsprøver fra organerne.
En obduktion kan i nogle tilfælde forklare årsagen til dit barns død eller vise misdannelser, som ellers ikke ville blive fundet.
Der kan også følge yderligere undersøgelser som kromosomanalyse, undersøgelse af din moderkage, blodprøver og podning
Obduktion kræver samtykke
Dit barn bliver kun obduceret, hvis I har haft en samtale med vores personale, og I har givet samtykke. Dit barn kommer til at være hos retsmedicineren i højst en uge, og du får mulighed for at se barnet igen efter obduktionen, hvis du ønsker det.
I vil få mere information forud for obduktionen, hvor I også aftaler, hvordan I får den opfølgende information efterfølgende.
Når dit barn bliver obduceret, kan du opleve en ny følelse af tomhed
Det kan i denne periode føles mærkeligt at sende sit barn hen til et fremmed sted og et ukendt menneske. Når barnet er hos retsmedicineren, kan du opleve, at en tomhed melder sig, men du skal vide, at følelser som disse er helt normale.
Vi anbefaler, at du i denne situation vil række ud til dine nærmeste og tale om, hvordan du har det, for ingen bør stå alene, når de har mistet et barn.
Efter obduktionen vil der gå 8-12 uger, før du modtager svar på obduktionen. Det skyldes, at det for nogle af prøverne tager længere tid at analysere. Ventetiden kan være ekstra svær at forholde sig til, hvilket vi har stor forståelse for.