Det nyfødte barn
Lige når dit barn er blevet født, vil det være vådt af fostervand, måske have noget blod på sig fra fødslen og typisk også være indsmurt i fosterfedt. I starten kan dit barn også godt være lidt blå-lilla i farven.
Inden for det første minut begynder barnet at trække vejret. Lungerne fyldes med luft for første gang og udvider sig, så blodcirkulationen ændrer sig fra fostertilstanden.
Når ilt transporteres rundt i kroppen, skifter barnets hudfarve hurtigt fra blålig til lyserød. Først omkring ansigtet og bryste og derefter i restens af kroppen.
Jordemoderen vil efter 1, 5 og 10 minutter vurdere dit barns Apgar Score. Her vurderer hun barnet på følgende:
- Vejrtrækning
- Muskeltonus, som er spændinger i musklerne
- Hudfarve
- Reflekser
- Puls
Det gør hun for at sikre sig, at dit barn omstiller sig fint fra livet inde i maven til livet uden for maven.
Tilknytning til dit barn lige efter du har født
Det øjeblik du får dit barn i dine arme som nybagt forælder, er et øjeblik der kan være fuld af intense følelser som overvældelse, lettelse, glæde, tilknytning og stolthed. Det er også normalt at græde, være udmattet og måske være en smule fortumlet, da en fødsel kræver mange kræfter.
Når kærligheden ikke kommer lige efter fødslen
Nogle føler straks en kærlighed til det lille nye menneske, men det er også vigtigt at huske, at kærlighed ikke altid er øjeblikkelig.
Små øjeblikke af forbindelse og glæde kan langsomt opbygge en stærk følelse af kærlighed og tilknytning. Det er altså helt normalt at have blandede følelser, og der er ikke noget, der er forkert.
Det er vigtigt, at du accepterer dine egne følelser, og at du giver dig og din fødselsoplevelse tid til at “lande”. Det kan tage noget tid, og det kan fx være en god ide at skrive din fødselsoplevelse ned eller tale om den med din eventuelle partner eller fødselspartner. Du kan også få en opfølgende efterfødselssamtale med en jordemoder.
I skal bruge den første tid på fødestuen på præcis den måde, som føles rigtig for jer, hvis alt går som forventet.
Jordemoderen står igen til rådighed med rådgivning og vejledning og vil også måle og veje barnet, lave en børneundersøgelse og hjælpe med den første amning eller med at give flaske, hvis du ønsker dette.
Inden du forlader fødestuen, laver jordemoderen de sidste helbredstjek på dig og sender dig godt videre med det lille nye liv i armene.
Efterbyrdsfasen
Den sidste fase, efterbyrdsfasen, starter når dit barn er født og varer til fødslen af moderkagen.
Syntocinon og K-vitamin
Efter fødslen vil du blive tilbudt Syntocinon, som er kunstig oxytocin. Det gives forebyggende mod store blødninger (over 500 ml). Du kan få syntoconin ved indsprøjtning i lår- eller baldemusklen eller hvis du har fået anlagt en IV-adgang, som er et kateter i et blodkar i hånden.
Du får også tilbudt, at dit barn kan få en indsprøjtning med K-vitamin i låret, som sikrer, at barnet kan størkne sit blod, hvis det får en større blødning. K-vitamin dannes i tarmen, men et nyfødt barn har umodne tarme og kan derfor først danne K-vitamin efter nogen tid.
Hvis barnet ikke har K-vitamin nok i blodet, kan det have risiko for indre blødninger indtil cirka to måneder efter fødslen. Med en tidligt K-vitaminindsprøjtning på fødegangen, er barnet bedst muligt beskyttet mod indre blødninger.
Spædbørn, derbliver ammet er især udsatte for K-vitaminmangel, fordi modermælk ikke indeholder K-vitamin på samme måde som modermælkserstatning, hvor der er tilsat ekstra K-vitamin.
Når barnet har fået K-vitamin ved fødslen denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Når du skal føde moderkagen
Når moderkagen skal forløses, vil livmoderen vil trække sig sammen, og du vil måske kunne mærke murren i underlivet, som i den latente fase. Normalt er moderkagen født fra få minutter til en time efter, at barnet er født.
Jordemoderen vil måske bede dig om at give et pres mere for at føde moderkagen. Det kan føles lettende for dig, når du presser moderkagen ud, fordi den ligger i vejen for at livmoderen kan trække sig helt sammen. Det kan også gøre ondt og føles varmt og klumpet, når du skal presse moderkagen ud.
I forbindelse med fødslen af moderkagen bløder du, da den efterlader et sår inde i livmoderen. Det er normalt at bløde op til 500 ml blod.
Jordemoderen vil løbende vurdere mængden af blod samt trykke på din livmoder udefra på maven for at tjekke, at livmoderen trækker sig sammen, som den skal, og at du ikke bløder mere end normalt.
Hvis det sker, er du i trygge hænder, og vi vil behandle dig for at undgå, at du mister for meget blod.
Når moderkagen skal fjernes
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at operere din moderkage ud manuelt, hvis den ikke forløser sig selv efter at du har født dit barn.
Skal du opereres, betyder det også, at du for en stund skal skilles fra dit barn, hvilket kan føles unaturligt og utrygt. Det har vi stor forståelse for, og vi gør vores bedste for, at du, dit barn og din eventuelle partner eller fødselspartner er i trygge hænder.
Når din moderkage skal opereres ud manuelt, bliver du bedøvet, hvor en fødselslæge derefter fører sin hånd op i skeden og ind i livmoderen og fjerner moderkagen.
Er du bristet og skal du syes, sørger fødselslægen også for at gøre det, mens du er bedøvet. Efter operationen skal du være opmærksom på infektion i dagene og ugerne efter.
Find podcasten der, hvor du plejer at lytte til podcasts
Sen afnavling
Barnet og moderkagen er forbundet via navlestrengen. Den bliver som regel først klippet, når pulsationen i navlestrengen er ophørt, hvilket betyder, at barnet ikke længere modtager blod fra moderkagen – tidligst efter 1 minut.
En senere afnavling er også mulig. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt at klippe hurtigere, for eksempel hvis barnet skal behandles, eller for at lette fødslen af moderkagen.
Du og din partner eller anden pårørende bliver altid spurgt, om I ønsker at klippe navlestrengen
Bristninger efter fødsel
Når moderkagen er født, og du har haft lidt tid til at komme dig, skal jordemoderen se efter, om der er kommet bristninger eller rifter, som skal syes.
80% af førstegangsfødende får en bristning, som skal syes. Jordemoderen bruger sine fingre og gaze swabs, som renser og absorberer, til at undersøge din skede, dit mellemkød og endetarmsmusklen.
Når du skal syes efter en bristning
Langt de fleste bristninger kan blive syet af jordemoderen på fødestuen, og i de fleste tilfælde kan dit barn blive liggende hos dig imens.
Når du skal syes, bruger vi en lokalbedøvelse, som enten kan lægges lokalt i bristningen eller anlægges som en pudendusblokade, der bedøver det område, der skal syes. Vi bruger også en bedøvende gel, som vi oftest lægger på, inden vi vurderer, hvor meget, der skal syes.
Vi kan også tilbyde dig lattergas som supplement til lokalbedøvelsen, hvis du har brug for det. Har du fået en epiduralblokade, kan denne også være dækkende, men du skal højst sandsynligt supplere med de førnævnte ting.
I nogle tilfælde sker det, at man får en større bristning, hvor endetarmsmusklen er involveret. Der kan det være nødvendigt at skulle på en operationsstue, hvor en læge vil sy musklerne under de bedste betingelser.
I disse tilfælde vil du blive adskilt fra din nyfødte og din partner, men I vil blive genforenet så snart, du er klar.
Download appen Min Graviditet
Få oplysninger ved hånden om dit graviditetsforløb.
