Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes, gestationel diabetes (GDM), er en form for diabetes, som du kan udvikle i løbet af graviditeten.
Hvis du udvikler graviditetsdiabetes, skal du følges lidt tættere i graviditeten. Graviditetsdiabetes optræder typisk i den sidste halvdel af graviditeten.
Graviditetsdiabetes forsvinder altid igen, når du har født. Har du haft graviditetsdiabetes, har du højere risiko for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme senere i livet.
Hvorfor får jeg graviditetsdiabetes?
Under graviditeten stiger kroppens behov for insulin. Normalt tilpasser kroppen sig ved at producere mere insulin, men nogle gravide er ikke i stand til at producere nok eller har en nedsat insulinfølsomhed. Det kan føre til udvikling af graviditetsdiabetes.
I løbet af din graviditet vil du, når du besøger din egen læge eller din jordemoder, få tjekket din urin for sukker. Hvis nyrerne begynder at udskille sukker, kan det være et tegn på graviditetsdiabetes.
Andre tegn på graviditetsdiabetes kan være øget tørst og øget tissetrang, men langt de fleste oplever ikke symptomer.
Glukosebelastningstest
Hvis du er i risikogruppen for at udvikle graviditetsdiabetes, bliver du tilbudt at få lavet en glukosebelastningstest (oral glukosetolerancetest – OGTT) hos dit fødested. En OGTT tester for, om du har udviklet graviditetsdiabetes.
Hvis du får konstateret graviditetsdiabetes
Viser det sig, at du har graviditetsdiabetes, vil du blive fulgt tættere i form af ekstra kontroller hos en jordemoder, en læge og en diætist. Du vil også blive tilbudt flere skanninger. Det skyldes, at der er nogle risici forbundet med GDM:
Risici for mor:
- Forhøjet blodtryk
- Svangerskabsforgiftning
- For meget fostervand
- For tidlig fødsel
- Kejsersnit
Risici for barnet:
- At barnet bliver for stort, hvilket kan have betydning for fødslen
- At barnet ikke får nok næring fra moderkagen
- At barnet får lavt blodsukker efter fødslen
- At barnet får gulsot
- At barnet får forbigående besvær med vejrtrækningen
- At barnet senere i livet har øget risiko for at udvikle type 2 sukkersyge
Alle disse risici mindskes, hvis du kommer i behandling ligeså snart, du får konstateret graviditetsdiabetes og dit blodsukker bliver stabiliseret.
Sådan bliver du behandlet for graviditetsdiabetes
Behandlingen for graviditetsdiabetes er i de fleste tilfælde en sund livsstil, hvor du spiser sundt, dyrker motion og undgår stress. Maden får dit blodsukker til at stige, og motion får dit blodsukker til at falde.
Vi anbefaler, at du undgår sukker eller mad, der indeholder sukker og ”hurtige kulhydrater” som:
- Søde drikkevarer som juice (også den, du selv laver), smoothies, saft, sodavand, kakaomælk og mælk i større mængder. Der kan dog være forskelle, da alle kan reagere forskelligt på typer af madvarer. Nogle kan godt drikke fx mælk på trods af deres GDM, og vi anbefaler, at du taler med din jordemoder eller egen læge, hvis du er i tvivl om noget.
- Hvidt brød, slik, kiks og kager. Gå gerne en lille tur på 10-15 minutter efter hvert hovedmåltid.
Hvis du får konstateret graviditetsdiabetes, vil du blive oplært i at måle dine blodsukre derhjemme, og målet er, at du selv kan justere din kost og motion efter dine blodsukkerværdier.
15-20% af gravide med graviditetsdiabetes får behov for behandling med insulin. Hvis det er nødvendigt for dig, afhænger det af dit fødested, hvor du vil blive tilknyttet for at få behandling.
Insulinvejledninger
Risiko for type 2 diabetes efter graviditeten
Det er cirka 50% af alle gravide med graviditetsdiabetes, der udvikler type 2 diabetes senere i livet.
Du kan selv være med til at forebygge diabetes ved at:
- Motionere mindst 30 minutter hver dag
- Spise sundt
- Holde en stabil vægt.
- Det kan muligvis også virke forebyggende, hvis du ammer dit barn.
Videoer om graviditetsdiabetes
Du kan i disse videoer her få mere viden om gravidtetesdiabetes. Få svar på nogle af de spørgsmål, som kan opstå og spørg gerne din jordemoder til råds, hvis videoerne giver anledning til flere spørgsmål.
Denne film forklarer, hvad graviditetsdiabetes er, og hvorfor det kan opstå under graviditeten.
Du får viden om, hvornår tilstanden typisk opdages, og hvordan forhøjet blodsukker kan påvirke dig og dit barn.
Filmen giver også et overblik over behandlingen.
Denne film giver dig en overskuelig introduktion til, hvordan kosten kan bruges som en del af behandlingen af graviditetsdiabetes.
Du får forklaret, hvorfor blodsukkeret ændrer sig i graviditeten, og hvad du selv kan gøre for at stabilisere det.
Filmen guider dig i, hvordan du sammensætter måltider og vælger gode kulhydrater i hverdagen.
Denne film bygger videre på de vigtigste kostråd ved graviditetsdiabetes.
Du får viden om, hvordan kulhydrater påvirker blodsukkeret, og hvordan du kan justere både hovedmåltider og mellemmåltider.
Filmen giver konkrete og brugbare måltidsforslag, som kan støtte dit blodsukker gennem dagen.
Denne film forklarer, hvilken betydning fysisk aktivitet har i behandlingen af graviditetsdiabetes.
Du får viden om, hvordan bevægelse hjælper med at stabilisere blodsukkeret, og hvor meget aktivitet der anbefales.
Filmen giver eksempler på sikre former for fysisk aktivitet under graviditeten.
Denne film handler om, hvordan din vægt før og under graviditeten sammen med blodsukkeret påvirker barnets vækst.
Du får viden om, hvorfor balance i kost og vægtøgning er vigtig – især i sidste del af graviditeten. Filmen viser, hvordan du sammen med din behandler kan finde den bedste løsning for dig og dit barn.
Denne film viser, hvordan du måler dit blodsukker korrekt, når du har graviditetsdiabetes.
Du får forklaret, hvornår du skal måle, hvilke værdier du skal sigte efter, og hvordan du undgår typiske fejl.
Filmen viser også, hvordan du indtaster dine målinger i MinSP-appen.
Denne film gennemgår det graviditetsforløb, du tilbydes, når du har graviditetsdiabetes.
Du får viden om opfølgninger, scanninger og hvorfor der følges ekstra med i barnets vækst og dit helbred.
Filmen giver også indblik i planlægning af fødslen sidst i graviditeten.
Denne film handler om de følelser og tanker, der kan opstå, når du får graviditetsdiabetes.
Du får viden om, hvorfor bekymring, stress og sårbarhed er normale reaktioner.
Filmen giver forslag til, hvad du selv kan gøre, og hvornår det kan være en god idé at søge støtte.
Denne film handler om fødslen, når du har graviditetsdiabetes.
Du får viden om fødemåde, igangsættelse og hvornår kejsersnit kan blive relevant.
Filmen forklarer også, hvordan blodsukkeret følges under fødslen og tiden lige efter.
Denne film handler om tiden efter fødslen, når du har haft graviditetsdiabetes.
Du får viden om, hvad der sker med blodsukkeret, samt råd om amning og den første tid efter fødslen.
Filmen giver også information om barselsophold, opfølgning og hvor du kan hente støtte.
Denne film handler om, hvordan du kan passe på din sundhed efter graviditetsdiabetes.
Du får viden om, hvorfor sunde vaner fortsat er vigtige for både dig og dit barn.
Filmen giver råd om opfølgning hos egen læge og om små ændringer, der kan gøre en forskel.
Denne film forklarer, hvornår insulinbehandling kan blive nødvendig ved graviditetsdiabetes.
Du får viden om de forskellige typer insulin, og hvordan de virker i kroppen.
Filmen viser, hvordan du tager insulin korrekt, og hvad du skal være opmærksom på i hverdagen.
Denne film forklarer principperne for justering af insulinbehandling ved graviditetsdiabetes.
Du får viden om, hvorfor insulinbehovet ændrer sig gennem graviditeten.
Filmen gennemgår, hvordan insulindosis typisk justeres ud fra dine blodsukkermålinger.
Denne film giver dig viden om brug af kontinuerlig glukosemåler (sensor) ved graviditetsdiabetes.
Du får information om målområder, og hvordan sensorværdier kan tolkes. Filmen giver ro og overblik over, hvornår afvigelser er normale, og hvornår behandlingen kan justeres
Gravid med Diabetes?
På Rigshospitalet finder du Klinik for gravide med Diabetes, hvor en række af specialister arbejder tværfagligt for at give dig de bedste forudsætninger under din gravidtet og efter fødslen.