Når du skal føde
Fødslen kan opleves som et tog: når det først starter med at køre, stopper det ikke, før det rammer endestationen.
Du, som fødende, har ikke noget valg, du er ombord på toget, og du kan ikke stige af. Heldigvis er din krop dit tog, og den ved lige præcis, hvor den skal hen og ad hvilken vej.
Det kan være enormt svært for dig at slippe kontrollen, overgive dig og arbejde med din krop, men det er vigtigt at huske på, at din krop godt ved, hvad den skal, og at en fødsel er en naturlig proces.
Når vandet er gået
Langt de fleste fødsler starter med veer, mens cirka én ud af 10 af alle fødsler omkring terminen starter med, at fostervandet går.
Når vandet går, betyder det, at der går hul på fosterhinderne, og at fostervandet vil løbe ud af skeden. Det er forskelligt, hvor stort et hul der kommer, og derfor er det også forskelligt, hvor meget fostervand der kommer ud.
For nogle vil vandet gå med et stort plask, for andre vil vandet sive langsomt. Dit barns position i livmoderen og indstilling i bækkenet har også noget at skulle have sagt. Hvis barnets hoved står dybt nede i dit bækken, kan det fungere som en prop, og der kan ikke sive meget vand forbi.
Hvad er fostervand?
Inde i din livmoder ligger dit barn i en “ballon” af fosterhinder med fostervand. Fostervandet beskytter dit barn mod slag udefra og giver barnet plads til at bevæge sig, hvilket er vigtigt for den normale udvikling.
Barnet drikker også fostervand og udskiller det igen som urin. Desuden øver barnet sig på at trække vejret, hvilket er væsentligt for lungeudviklingen.
Så længe dit barn er i din mave, vil du blive ved med at producere fostervand. Du vil derfor under hele fødslen opleve, at der kommer små skvulp eller siven af fostervand,og du løber derfor ikke tør for fostervand, fordi vandet er gået.
Nogle oplever i slutningen af graviditeten en øget mængde vandigt udflåd, da din bækkenbundsmuskulatur også er belastet af barnets tyngde. Samtidig trykker dit barn på din blære, som kan gøre, at du skal tisse hele tiden.
Er dit fostervand gået?
Hvis du mener, at dit fostervand er gået, skal du ringe til dit fødested.
Undersøgelse på dit fødested efter vandafgang
Alt efter hvor du skal føde, kan der være forskellige procedurer for, hvad du skal gøre, når du har haft vandafgang.
Som regel vil vi gerne se dig til en undersøgelse 3-5 timer efter at dit vand er gået, hvis du ikke har fået veer. Har du fået veer i mellemtiden, skal du blive hjemme i trygge omgivelser og se veerne an.
Har du ikke veer, vil vi oftest kunne tage hjem og afvente, at fødslen går rigtigt i gang. Det vil altid være en beslutning, vi tager i fællesskab, og som vi aftaler nærmere med dig.
Fosterhinderne danner en beskyttende barriere for dit barn. Når der går hul på den, kan bakterier finde vej ind i livmoderen og ind til dit barn. De fleste bakterier er ikke farlige og kan ikke skabe infektioner.
Vi afventer om der kommer veer i de første timer efter vandafgang, men går der mere end 18 timer, anbefaler vi behandling med antibiotika for at forebygge infektion hos dig og barnet.
Hvis vi poder dig for bakterier, fx Gruppe B Streptokokker, kan vi vurdere, om der er behov for behandling med antibiotika. Uanset hvad, ser vi gerne, at du har født inden for et døgn efter vandafgang.
Veer efter vandafgang
Op mod 80% af personer, der skal føde, hvis fødsel starter med vandafgang, får veer af sig selv inden for det første døgn.
50% af førstegangsfødende og 70% af flergangsfødende vil have født inden for det første døgn.
Nogle mærker, at livmoderen begynder at arbejde og murre umiddelbart efter at fostervandet er gået, mens det for andre tager længere tid, før veerne starter spontant.
I overensstemmelse med retningslinjerne, kan vi tilbyde medicinsk stimulering af veerne, hvis veerne ikke kommer af sig selv indenfor nogle timer.
Du kan gøre mange ting for at fremme dine egne veer:
- Alt der danner hormonet oxytocin fremmer gode veer. Oxytocin er det det centrale ve-hormon, og derfor er det en god ide, hvis du er i trygge og rolige omgivelser med personer, du holder af.
- Nus, kram, kys, berøring, massage og samleje/orgasme danner oxytocin.
- Bevægelse er godt for stimulation af veer, fx en gåtur, men det er en god ide at spare på kræfterne, så du har energi til fødslen.
- Rebozo er et effektivt redskab, som kan skabe bevægelse og samtidig være afslappende. (link til billeder/video af rebozo)
- Husk også at tanke op på god næringsrig mad og drikke. Når du nærmer dig fødslen, vil du miste appetitten, og din krop vil udelukkende fokusere på fødslen og trække på sine egen energidepoter, så du stadig har energi til fødslen og processen inden.
Hvor længe skal du vente på, at veerne går i gang?
For de fleste giver det god mening at afvente spontane veer 1-4 timer efter fostervandet er gået. For andre vil det give mening at vente længere. Vi anbefaler, at du maksimalt afventer spontane veer i 24 timer.
Hvis der ikke er kommet spontane veer efter 4-6 timer, kan du vælge at få fødslen sat i gang, hvilket er den generelle anbefaling.
Ved tidlig medicinsk ve-stimulation efter vandgang forventes 70% af førstegangsfødende at føde indenfor 18 timer og 90% indenfor 24 timer. Hos flergangsfødende går det som regel lidt hurtigere.
Hvis vandafgang sker sent om aftenen eller natten, kan det være en fordel at prioritere hvile og søvn før fødslen.
Risiko for infektion
Jo længere tid der går efter vandafgang, jo større er risikoen for infektion. Bakterier, inklusive Gruppe B Streptokok (GBS), kan forårsage infektioner og være en årsag til, at vi anbefaler tidlig igangsættelse.
Det er dog værd at nævne, at forekomsten af GBS er lav hos raske kvinder. Viser det sig, at du har GBS, kan vi også påbegynde behandling med det samme og dermed afvente og se om en igangsættelse er nødvendig. Er dit fostervand grønt, vil vi også anbefale igangsættelse.
Når veerne går i gang
Livmoderen er en stor muskel, som du ikke selv kan styre. Når den arbejder, trækker alle muskelcellerne sig sammen, så musklen bliver spændt og hård.
Sammentrækningerne kan være meget svage eller meget kraftige, og du kan opleve smerte i forskellig grad. Vi bruger forskellige ord om sammentrækningerne – plukkeveer, kontraktioner eller veer – men fysiologisk er der ingen forskel; det er intensiteten, der afgør, hvad fagpersoner kalder dem
Uanset om det er første gang, du skal føde, eller om du har født før, kan du have nogle dage med hvad der føles som ve-aktivitet op til fødslen.
Du vil også kunne opleve, at ve-aktiviteten både øges og aftager i denne fase. Kroppen regulerer veerne, så intensiteten kan variere over tid. Inden fødslen er det også vigtigt, at du får hvilet, spist og drukket godt med væske.
Kend forskel på plukkeveer og veer
Hvad er en plukkeve?
En plukkeve er en kortvarig sammentrækning af livmoderens muskulatur. Allerede i graviditeten forbereder livmoderen sig på fødslen.
I takt med, at livmoderen vokser, bliver sammentrækningerne tydeligere. Alle gravide har plukkeveer. Nogle mærker dem bare mere end andre. Hvis du har født før, mærker du oftere plukkeveerne.
Plukkeveerne kan du kende ved, at livmoderen føles hård, de kommer spredt, er svage og gør ikke ondt. Plukkeveer er ikke fødselsveer, men hvis der er for mange af dem, og de tiltager i styrke, selvom du hviler dig og slapper af, kan der være risiko for, at de bliver til rigtige veer.
Veer
Veer er sammentrækninger af livmoderens muskulatur. Veerne arbejder rytmisk og presser barnet ned mod livmoderhalsen og livmodermunden.
På den måde bliver livmoderhalsen afkortet, livmodermunden åbner sig, og barnets hoved trænger ned gennem bækkenet.
En ve efterfølges af en pause, hvor der ikke er smerte. Veen bygger sig op, topper, aftager og klinger herefter helt af.
Hvordan føles en ve?
Du mærker veerne i underlivet, over kønsbenet og hen over lænden. Veer giver smerte i livmoderen, de strækker og niver i skeden, presser på ledbånd og muskler i bækkenet og giver smerter i ryg og ben.
Veerne bliver kraftigere, mere regelmæssige og mere intense, som fødslen skrider frem. Mange oplever også at have smerter de samme steder som ved smertefulde menstruationer, når de har veer.
Hvad er en ve?
Formålet med veer er at få din livmoderhals til at trække sig tilbage, livmodermunden til at udvide sig og skubbe barnet ned gennem bækkenet.
Ofte begynder det med, at veerne er uregelmæssige, både i forhold til deres varighed, hyppighed og intensitet. Denne periode kan godt være trættende, og ind imellem kan smerterne være meget kraftige.
Det bedste, du kan gøre for dig selv, er at få hvilet så meget som muligt og ikke gå for meget op i, hvor regelmæssige veerne er.
Denne tidlige fase af fødslen kalder vi for latensfasen, som kan vare alt fra timer til flere dage.
Find podcasten der, hvor du plejer at lytte til podcasts
Er du i tvivl om, hvornår du skal ringe til dit fødested, når du har veer?
Som udgangspunkt anbefaler vi, at du tager tid på veernes hyppighed og varighed, når du føler, at der sker en forandring i veernes karakter, og gerne 20-30 minutter før du ringer ind til fødemodtagelsen.
På den måde kan jordemoderen nemmere vejlede dig og vurdere, om det er tid til at komme ind, eller hvad du ellers kan gøre for at fremme veerne derhjemme.
Det samme gælder for dig, der skal føde hjemme, da det også er på dette tidspunkt, du skal ringe, så jordemoderen kan komme hjem til dig.
Fødslen er en individuel oplevelse
En fødsel er for mange en livsbegivenhed, som kan opleves på mange forskellige måder. Ikke bare fra kvinde til kvinde, men selv hos den samme kvinde kan hver enkelt fødsel opleves forskelligt.
Det er en ny begivenhed hver gang, og derfor kan omstillingsparathed være et nøgleord under en fødsel.
Ingen følelser er forkerte under din fødsel
Der er ingen følelser, der er forkerte under en fødsel, og du kan opleve at være fx spændt, træt, glad, vred, udfordret, modig, bange, opgivende og magtesløs.
En af jordemoderens opgaver er at skabe et trygt rum for dig og din eventuelle fødselspartner, hvor I netop har plads til at være jer, og fødslens forløb kan udfolde sig med alt, hvad den måtte indebære.
Jordemoderen vil være med dig hele vejen og være i tæt dialog med dig og din eventuelle fødselspartner, lytte til hvad du har brug for, men også komme med rådgivning i forhold til, hvad der er vigtigt for dig i forhold til fx mad/drikke, toiletbesøg, bevægelse og smertelindring
Når du ankommer til hospitalet
Når du ankommer til hospitalet, vil du blive mødt af en jordemoder, som vil finde ud af, hvor langt du er henne i fødslen. Sammen med dig og din partner eller anden pårørende vil jordemoderen lægge en plan om det videre forløb.
Det vigtigste er, at du er tryg, og at I sammen finder ud af, hvad dine behov er i denne del af fødslen, og hvordan disse bedst kan imødekommes.
Jordemoderen vil i modtagelsen af dig tilbyde dig forskellige undersøgelser af dig og dit barn i maven som fx:
- Lytte til barnets hjertelyd.
- Undersøge hvordan barnet ligger, hvad det vejer og hvor langt det er trængt ned i bækkenet.
- Måle temperatur og blodtryk.
- Undersøge dig indvendigt for at vurdere, om livmodermunden er begyndt at åbne sig og hvor meget.
- Vurdere dine veers styrke, hyppighed og varighed
- Tilbyde dig et lavement (klyx), som tømmer det nederste af endetarmen og giver bedre plads til barnets hoved i bækkenet og for at undgå afføring under pressefasen.
På baggrund af disse undersøgelser og i samtale med jer finder I sammen ud af, hvad planen for fødslens videre forløb skal være.
Hvis vi vurderer, at fødslen er i den aktive fase, anbefaler vi, at I bliver på hospitalet og kommer på en fødestue
Hvis du stadig er i den latente fase af fødslen, lægger vi en individuel plan sammen med jer om det videre forløb, der alt efter jeres situation kan betyde, at I tager hjem igen og arbejder med veerne eller bliver på hospitalet.
Har du nogle ting, som jordemoderen skal vide (fx forventninger til fødslen, erfaringer fra tidligere fødsler eller andet) er det vigtigt, at du fortæller det til jordemoderen.
Oxytocin fremmer dine veer
Hvad der præcist sætter en fødsel i gang er ikke fuldt forstået, men vi ved, at hormonet oxytocin fremmer veer.
Oxytocin bliver også kaldt kærlighedshormonet, som er det hormon, der får livmoderen til at lave sammentrækninger.
Du kan give din krop de bedste forudsætninger for, at oxytocinen kan flyde frit ved at skabe et roligt miljø med dæmpet belysning og eventuelt behagelig musik.
Oxytocin udskilles bedst, når du føler dig tryg, hørt og anerkendt. Fysisk nærhed, længerevarende kropskontakt og støtte fra personer, du har tillid til, øger også udskillelsen af oxytocin i kroppen.
For nogle kan det være en god ide at have flere mennesker omkring sig, som kan støtte under fødslen, men for andre kan det være mere stressende end gavnligt.
Alt, der kan skabe stress, vil modarbejde de naturlige veer, og derfor er det også vigtigt, at du siger til, hvis noget føles utrygt eller stressende.
På den måde kan personalet tilpasse situationen og give de bedste forudsætninger for fødslen.
Selve fødslen: Fødslens forskellige faser
Fødslen inddeles i fem faser:
- Den latente fase
- Den aktive fase
- Nedtrængningsfasen
- Pressefasen
- Efterbyrdsfasen
Disse fem faser siger noget om, hvordan kroppen arbejder undervejs i fødslen. Du vil højst sandsynligt ikke opleve fødslens faser som adskilte, men som et sammenhængende forløb, hvor du kan mærke en udvikling i, hvordan din krop arbejder på at føde dit barn.
Den latente fase
Fødslens start er typisk kendetegnet ved, at du kan mærke, at din livmoder begynder at arbejde. Det mærkes oftest som menstruationslignende smerter og/eller murren over kønsbenet eller i lænden.
Smerterne, som skyldes sammentrækninger i livmoderen, kalder vi også for veer. Den tidlige del af fødslen fra dens start og indtil veerne bliver kraftige, og livmodermunden er begyndt at åbne sig til 4-6 centimeter kaldes også den latente fase.
I denne fase vil veerne være uregelmæssige både i hyppighed, varighed og intensitet. Det betyder, at der nogle gange kan gå to minutter imellem veerne og andre gange et kvarter imellem.
Nogle gange kan veerne føles enormt smertefulde, og andre gange gør de mindre ondt. I løbet af den latente fase vil mængden af oxytocin, der bliver udskilt i din krop, gradvist øges. Det gør, at veerne tager til i hyppighed og i styrke.
Hos en person, der ikke er gravid eller i fødsel, er livmoderhalsen omkring tre centimeter lang, fast og lukket.
I den latente fase arbejder livmoderen på først at bløde livmoderhalsen op, få den afkortet helt ned, og åbne livmodermunden 4-6 centimeter, hvor overgangen til den aktive fase sker.
Fasen har meget varierende længde og er oftest længst ved den første fødsel og kortere, hvis du har født før.
For førstegangsfødende er den gennemsnitlige varighed omkring 13 timer, mens den for flergangsfødende er cirka det halve. Dette kan dog variere, og det er normalt både at have korte og mere langstrakte latente faser.
Hvor lang tid varer den latente fase?
- Hos førstegangsfødende varer latensfasen i gennemsnit cirka 13 timer
- Hos flergangsfødende varer latensfasen i gennemsnit cirka 6 timer
Men der er stor variation og de fleste har en varighed på mellem:
- Førstegangsfødende: mellem 6 og 24 timer
- Flergangsfødende mellem 3 og 12 timer
Det er også almindeligt, at latensfasen er kortere eller længere. Længden er udregnet fra veernes start til starten af den aktive fase.
Hvad skal du gøre, når du er i den latente fase?
Det er normalt, at den latente fase varer fra alt imellem få timer og op til flere døgn, og du vil undervejs oftest være hjemme hos dig selv. Typisk vil den latente fase vare længere tid for dig, som er førstegangsfødende, fordi det er en ny proces, kroppen skal igennem.
Alle kroppe arbejder i forskellig hastighed, og en fødsel er en proces, der tager tid. Derfor er det en god idé at få hvilet så meget som muligt og spist godt, når du kan mærke, at din krop begynder at arbejde, så du kan samle kræfter og energi til resten af forløbet. Vi har samlet en liste med gode råd til, hvad du kan gøre, når den latente faser starter:
- Se en film, læs en bog eller lyt til noget behageligt musik.
- Brug din vejrtrækning: lange dybe vejrtrækninger hjælper kroppen med at spænde af, når veerne står på og kan virke smertelindrende.
- Brug en varmepude dér, hvor du mærker smerterne. Varmen kan hjælpe og virke smertelindrende.
- Tag varme bade.
- Få massage på lænden. Det får musklerne til at løsne op og kan virke smertelindrende.
- Tag eventuelt 1g Panodil/Pamol som smertelindring.
- Når du har hvilet, kan det være godt at bevæge kroppen, fx ved at gå en lille tur.
- Hav tillid til dig selv og bevar troen på, at du kan gennemføre fødslen.
Den latente fase kan mentalt være udfordrende at være i, fordi du ikke ved, hvad der venter og hvor langt i processen du er. Det kan også være trættende, da du måske har haft en nat med lidt eller ingen søvn.
Du kan ringe til fødemodtagelsen under den latente fase
Du er altid velkommen til at ringe til fødemodtagelsen og tale med en jordemoder. Nogle gange er en samtale over telefonen nok til, at du får mod på at arbejde videre derhjemme.
Andre gange kommer du ind på hospitalet netop for at finde ud af, hvor i processen du er. Her vil du sammen med jordemoderen finde den rette plan for dig, hvis du fortsat er i den latente fase.
Planen kan indebære forskellige ting som at tage hjem igen og fortsat arbejde videre med veerne, blive smertelindret eller få noget stærkere medicin at sove på og blive på fødestedet.
Den aktive udvidelsesfase
Den aktive udvidelsesfase er den del af fødslen hvor ve-aktiviteten intensiveres både i styrke, hyppighed og intensitet.
Din livmodermund begynder typisk at åbne sig i et hurtigere tempo fra de 4-6 centimeter til, at den er fuldt udvidet ved 10 centimeter.
Barnets hoved presser intenst mod livmodermunden og bevæger sig også ned igennem bækkenet.
Dine veer varer omkring 60 sekunder med 4-5 minutters mellemrum fra den ene ve starter til den næste går i gang.
Alle veer føles nu lige kraftfulde, og hvis du ikke allerede har haft kontakt med hospitalet, er det nu, du skal ringe til dit fødested.
I denne fase vil du, hvis du skal føde på hospitalet, være på fødegangen eller på fødeklinikken, have din egen fødestue og få tilknyttet en jordemoder, som vil være hos dig lige indtil du har født.
Du kan også opleve at have flere jordemødre under din fødsel, hvilket skyldes vagtskifte. Hvis du skal føde hjemme, vil jordemoderen nu komme hjem til dig og blive indtil du har født medmindre der er vagtskifte.
I det tilfælde vil en ny jordemoder komme hjem til dig og tage over.
Kroppens udvikling under den aktive fase
Under den aktive fase af fødslen, når livmodermunden har åbnet sig 4-6 cm og du har kraftige og regelmæssige veer, ved vi, at tidsrammen ser cirka sådan her ud:
- Er det første gang, du føder, åbner du dig cirka ½ cm i timen, og er du flergangsfødende, åbner du dig cirka 1 cm i timen.
- Nogle kroppe arbejder hurtigere end det, nogle arbejder langsommere, og jordemoderen vil undervejs sikre, at der er fremgang i fødslen.
- Det sker blandt andet ved at registrere udviklingen i dine veer og undersøge dig indvendigt, hvor jordemoderen mærker på din livmodermund og på placeringen af dit barns hoved samt barnets rotation.
- Som fagperson vil man først regne fødslens start fra den aktive fase.
Fødslen tager tid
Alle kroppe er forskellige, og det samme gælder fødsler. Husk at en fødsel tager tid, og at din krop i udgangspunktet gør det, den skal.
Dit arbejde er at stole på dig selv og din krop. Sammen med jordemoderen og din fødselspartner kan I prøve forskellige ting undervejs for at skabe de bedste betingelser for dig og dit arbejde med veerne.
Tænk gerne på, at hver ve bringer dig tættere på dit barn, selvom du kan have blandede følelser som frustration og usikkerhed.
Forskning viser, at fødsler, der går i gang af sig selv uden medicinsk hjælp i gennemsnit varer 22 timer for førstegangsfødende og 10 timer for flergangsfødende. Dette er beregnet ud fra veernes start til fødslen af barnet, men antallet af timer kan variere meget.
Nedtrængningsfasen
Efter en periode med intense veer, vil du kunne opleve, at kroppen laver en naturlig pause, hvor der kommer lidt længere tid imellem veerne.
Det kan være hensigtsmæssigt at bruge pausen på at få hvilet og samle kræfter til den sidste “etape”.
Pausen kommer typisk, når livmodermunden har åbnet sig de fulde 10 cm, og du skal bevæge dig videre til næste fase, nemlig nedtrængningsfasen.
Veerne vender tilbage med fuld styrke og arbejder nu på at skubbe dit barn ned videre igennem dit bækken. Denne fase kan vare op til 3 timer.
Hvis der ikke er fremgang i fødslen
Hvis dit barn ikke bevæger sig ned gennem bækkenet og til bækkenbunden indenfor tre timer i nedtrængningsfasen, siger vi, at der mangler fremgang i fødslen (dystoci).
Den manglende fremgang kan skyldes, at veerne er aftaget i styrke eller barnet har bug for at dreje sig lidt med hovedet.
Du vil derfor blive tilbudt at få hjulpet fødslen på vej. Første gang du føder, er også første gang, at dit væv skal strække sig, og derfor kan processen tage op til tre timer. Det går oftest hurtigere hvis du har født før.
Når barnets hoved nærmer sig bækkenbunden
I takt med at hovedet roterer sin vej ned ad gennem bækkenet, vil du opleve at hovedet begynder at tage plads og fylde i skeden.
Det kan skabe nogle nye, anderledes fornemmelser i kroppen. Du kan forsøge at være så afslappet som muligt i bækkenmuskulaturen og være dynamisk frem for statisk for at give dit barn de bedste betingelser for at tage sig pladsen og rotere.
Når hovedet nærmer sig bækkenbunden, vil det trykke på endetarmen, og du vil føle en trang til at presse. Din krop ved godt, hvad den skal og vil give dig signaler, som du kan følge, så godt som muligt.
Pressefasen
Indtil nu er veerne rullet ind over dig, og du har taget imod, trukket vejret og været i det. Når pressefasen begynder, skal du arbejde med din krop for at få presset dit barn ud.
Du er sjældent i tvivl om, hvornår pressefasen melder sig. Når veen kommer, vil du mærke en uimodståelig trang til at presse, og her skal du følge dine instinkter.
Du kan også komme ud for, at vi er nødt til at skynde på pressefasen og du derfor skal presse på veerne, før du mærker den uimodståelige trang.
Det kan være, at du ikke føler dig klar, og at det er svært for dig at mærke, hvor og hvordan du skal presse. Det er helt okay.
I samarbejde med jordemoderen kan du finde en god effektiv presseteknik, som hjælper dit barn længere ned og ud.
Pressetrang og epiduralblokade
I nogle tilfælde kan det være svært for dig at mærke trangen til at presse, hvis du har fået en epiduralblokade.
I den forbindelse er det muligt at lukke for tilførslen af ny medicin i epiduralkateteret, så du kan komme videre i pressefasen.
Find en presseteknik, der passer til dig
Du kan med fordel prøve forskellige fødestillinger for at finde den rigtige presseteknik, der passer til dig.
Jordemoderen hjælper og guider dig under pressefasen, som i gennemsnit tager en time. For nogle kan den vare længere, og for andre kan være kortere.
Pressefasen er hårdt arbejde og kræver mange kræfter. Derfor er det en god idé at få noget at drikke i pauserne mellem veerne, fx saft eller spise noget druesukker for at få noget hurtig energi.
Din jordemoder eller fødselspartner skal nok hjælpe med at huske dette. Det du skal huske på er, at din krop er stærk, og at du kan meget mere, end du selv tror.
Din jordemoder guider dig under pressefasen
Det er normalt, hvis din jordemoder under fødslen siger, at for hver presseve kommer dit barn længere frem, men undre ve-pauserne kan barnet glide lidt tilbage.
Samarbejdet mellem dig og din jordemoder er vigtigt i slutningen af pressefasen, og du vil blive guidet til, hvornår du skal presse, og hvornår du skal gispe.
Det er godt og helt normalt for både dit barn og dig at få lettet trykket på hovedet for en stund, så dit væv langsomt vænner sig til strækket.
På et tidspunkt vil hovedet blive stående fremme på en måde, hvor den bredeste del af barnets hoved fylder din skedeåbning og dine kønslæber.
Dette er også blevet beskrevet som Ring of fire og er en tilstand, hvor strækket på dit mellemkød er størst. Det er også nu, at dit barns hoved vil blive født inden for få veer.
Når dit barn bliver født
Jordemoderen vil typisk have hænderne og varme klude på dit mellemkød i denne fase for at passe bedst muligt på dig og mindske risikoen for større bristninger.
Nogle gange bliver hovedet født først i en ve, hvor resten af kroppen bliver født i den efterfølgende ve. Andre gange kan barnet blive født i en enkelt ve.
Så snart dit barn er født, bliver barnet lagt hud-mod-hud hos dig. Her kan I blive liggende i hvert fald den første time, hvis alt er, som det skal være.
Smertelindring
At gennemgå en fødsel er et fysisk hårdt arbejde og det kan mærkes i kroppen. Når din fødsel er godt i gang, laver din livmoder kraftige sammentrækninger af muskelcellerne, som er veer, og det kan føles enormt intenst.
Det er vigtigt at huske, at smerterne ikke er farlige for hverken dig eller dit barn, og at de i vepauserne forsvinder eller kun opleves minimalt.
Fødslen kan være en meget smertefuld oplevelse, og den intense smerte kan føre til øget angst og stress. Vi ved, at følelser som angst, frygt og stress gør kroppen anspændt, og det kan gøre sammentrækningerne mere smertefulde og hæmme fødselsprocessen.
Smertelindring kan hjælpe dig i din fødsel
Det er normalt at forsøge at lindre smerterne under fødslen, og smertelindring kan også være en vigtig del af fødselsprocessen.
Ved at mindske smerterne kan de føles mere håndterbare, og det vil give dig en følelse af kontrol og mulighed for at slappe af, både fysisk og mentalt.
Alt sammen noget, der kan hjælpe fødslen fremad og sikre, at du får en positiv fødselsoplevelse.
Vi kan ikke sige, hvor meget eller hvor lidt smertelindring der skal til for, at du føler, at veerne er håndterbare. Det varierer fra person til person og endda fra fødsel til fødsel hos samme person.
Det kan derfor være en god idé at starte med de ikke-medicinske metoder. Mange kan opleve, at når de fx kommer i badekar med vand eller kombinerer bevægelse og massage, kan det virke lindrende nok til at kunne slappe af og håndtere smerterne.
Det er en god ide, hvis du gør dig nogle tanker på forhånd om hvilke former for smertelindring, du kunne tænke dig og inddrage din eventuelle fødselspartner, så I kan overveje nogle ting sammen og vedkommende ved, hvad du kunne tænke dig.
Men det er også vigtigt at huske på, specielt hvis det er første gang, du føder, at det er svært at forberede og planlægge noget uforudsigeligt som en fødsel.
Derfor er omstillingsparathed et nøgleord under en fødsel, også når det gælder behov for smertelindring. Jordemoderen vil være sammen med dig undervejs og hun vil vejlede, guide og støtte dig til lige det smertestillende, der er rigtigt for dig.
Vi har i det næste afsnit samlet en liste over smertelindrende metoder, som kan benyttes under fødslen.
Ikke-medicinsk/naturlig smertelindring
- Forberedelse og information om fødslen
- Tryghed og vejrtrækning. Læs mere om vejrtrækningsøvelser
- Bevægelse
- Massage
- Rebozo
- Varme og vand
- Akupressur og akupunktur (kun nogle jordemødre har taget et akupunkturkursus, men chancen for, at der er en kollega på fødegangen er høj)
- Steriltvandspapler, også kaldet bi-stik, som er rent vand, der bliver sprøjtet ind under huden, der hvor du har ondt.
- TENS står for Transcutan Electric Nerve Stimulation. Det er et apparat, der giver en svag elektrisk strøm, som blandt andet stimulerer kroppens produktion af smertelindrende stoffer. Vi sætter 2-4 selvklæbende plader på ryggen, der hvor du har ondt, og TENS-apparatet vil give dig en svag strøm i det område. Det gør ikke ondt. Du justerer selv styrken på apparatet.
Medicinsk smertelindring
- I den latente fase kan få tilbudt en smertepakke, også kaldet en “cocktail”, enten derhjemme eller på fødestedet under indlæggelse, hvis vi vurderer, at du har brug for hvile og smertebehandling. Smertepakken kan indeholde mild smertestillende medicin som Panodil/Pamol (paracetamol) eller stærkere smertestillende medicin som morfin og sovemedicin.
- Lattergas
- Epiduralblokade, som bliver lagt i din ryg og er en lokalbedøvelser af dit underliv og din lænd.
- Pudendusblokade, som er en blokade, der kan gives både under og efter fødslen. Den bliver lagt ved pudendusnerven i bækkenbunden og bedøver området omkring skedeåbningen, både indvendigt og udvendigt.
- Infiltrationsanalgesi bedøver skeden og mellemkødet, fx hvis barnet skal tages ud med sugekop eller hvis du skal have lavet et fødselsklip.
Indgreb og behandling under fødslen
Under en fødsel kan der opstå situationer, hvor indgreb kan være nødvendigt, for at sikre din og dit barns sikkerhed.
Alle indgreb foregår efter informeret samtykke, hvilket betyder, at jordemoderen eller fødselslægen skal informere dig og din eventuelle partner eller fødselspartner grundigt, og at du skal acceptere behandlingen, inden den begynder.
Har fødslen været lang og udmattende, kan tanken om hjælp og en kortere fødselsproces være beroligende og velkommen.
Uanset hvordan du har det, kan de sundhedsfaglige omkring dig hjælpe dig med at forstå, hvad der skal ske, og du kan fortælle dem, hvordan du har det.
Vi ved, at et indgreb også kan skabe bekymring og frygt, og at du kan blive bange for, at der sker noget med dit barn eller dig selv. Det er helt forståeligt, især hvis det hele går stærkt.
Derfor er det vores førsteprioritet, at både du og dit barn forbliver sunde og raske hele vejen igennem, når vi foretager et indgreb.
Dystoci – når fødslen trækker ud
Dystoci under fødslen betyder, at din fødsel i nedtrængningsfasen går langsommere end forventet eller er gået helt i stå. Hvis det sker, anbefaler vi følgende indgreb:
- Amniotomi/hindesprængning, hvilket betyder at prikke hul på fostervandet, hvis dit fostervand ikke allerede er gået. Det vil jordemoderen gøre ved at indføre to fingre i din skede og bruge et instrument med en lille krog på, der kan prikke hul på fosterhinden. For dig vil det føles som en indvendig undersøgelse, og dit barn vil ikke kunne mærke noget. Herefter vil du afvente i 1-2 timer for at se, om veerne øges i styrke og/eller hyppighed. Det kan være en god idé at bruge ventetiden på at få tanket op og spist og drukket godt. Du kan eventuelt kombinere det med at få akupunktur eller rebozo.
- Vestimulation med oxytocin, som du får med drop. Det er derfor nødvendigt, at du får anlagt en adgang i et blodkar i hånden, hvor droppet kan løbe ind. Medicinen i droppet ligner det oxytocin-hormon, du selv danner, som er det, der laver veer. Droppet vil derfor hjælpe din krop til at lave veer, som er mere effektive end dem, du allerede har. Hvis du skal have ve-drop, skal du overvåges med et CTG-apparat, som består af to bælter, der bliver sat rundt om din mave. Apparatet kan registrere barnets hjerterytme og dine veer og viser, hvordan barnet er påvirket af veerne.
Sugekop
Hvis veerne er for svage i presseperioden, hvis du er løbet tør for kræfter eller hvis dit barns hjertelyd er påvirket, kan fødselslægen i mange tilfælde hjælpe barnet ud med en sugekop. Om det kan lade sig gøre eller ej, afhænger af, hvor langt barnet er kommet ned i dit bækken.
Hvis lægen vurderer, at en sugekop er nødvendig, bliver du informeret grundigt om det. Lægen placerer sugekoppen bag på dit barns hoved. Med undertryk dannes en lille hævelse, så sugekoppen sidder fast.
Du samarbejder med lægen, som trækker i sugekoppen samtidig med, at du presser. På den måde kan I afkorte fødselsforløbet. Når hovedet er fremme, tager lægen sugekoppen af og fødslen forsætter som normalt.
Sugekoppen skader ikke dit barn, da barnets kranie består af knogleplader, som endnu ikke er vokset sammen. Mellem pladerne er der bløde områder, som gør, at hovedet kan forme sig og blive lidt længere eller smallere.
Det hjælper barnet med at komme lettere gennem fødselskanalen og betyder også, at en sugekop ikke skader barnets hoved.
Sugekoppen er lavet sådan, at hvis lægen trækker skævt eller for kraftigt, vil den falde af. Der er dog en risiko for, at barnet får hovedpine efter at være født med hjælp fra en sugekop, hvilket kræver smertelindring med Panodil Junior, hvis barnet har smerter.
Tal med sundhedspersonalet, hvis I mistænker, at barnet har ondt. Hvis barnet ikke følger med, eller hvis sugekoppen falder af, skal du eventuelt føde ved kejsersnit, hvilket lægen vil informere dig om.
Fødselsklip
I akutte tilfælde, hvis dit barns hjertelyd er påvirket og barnet viser tegn på iltmangel, kan jordemoderen klippe i mellemkødet for at give bedre plads til barnet og for at forkorte presseperioden.
Der kan også blive lagt et fødselsklip, hvis jordemoderen vurderer, at dit væv ikke vil kunne strække sig tilstrækkeligt, og der er risiko for en større bristning, hvor ringmusklen også vil briste.
Ved at lægge et fødselsklip, kan denne type af bristning undgås, da klippet leder bristningen i en anden retning end ned til ringmusklen.
Du bliver lokalbedøvet, før jordemoderen klipper. Hun klipper først, når mellemkødet er helt udspilet, og du mærker det som oftest ikke.
Børnelæge under fødslen
Nogle gange ved du på forhånd, at der kommer til at være en børnelæge på stuen, fx hvis du venter tvillinger, hvis dit barn ligger med numsen nedad, eller hvis der i graviditeten er fundet en misdannelse hos barnet.
Andre gange vil du først undervejs i fødslen blive informeret om, at der vil komme en børnelæge, når dit barn bliver født. Det kan fx være, hvis du går i fødsel før tid, hvis dit barns hjertelyd bliver markant påvirket, hvis fostervandet er grønt og tykt, eller hvis du føder med en sugekop.
I nogle tilfælde bliver børnelægen først tilkaldt, når dit barn kommer ud og er uventet dårlig, eller hvis dit barn efter noget tid viser tegn på, at der er vanskeligheder ved at omstille sig til livet udenfor livmoderen. Der er altid en børnelæge til stede, hvis du får lavet et akut kejsersnit.
Børnelægen er med til at sikre, at din nyfødte får den bedst mulige start på livet ved at kunne give øjeblikkelig og kompetent behandling, hvis der skulle opstå komplikationer. Det kan være i følgende tilfælde:
- Børnelægen kan vurdere og eventuelt stabilisere din nyfødtes vitale tegn, fx blodsukkerniveau ved at lægge plan for madning.
- Børnelægen kan give åndedrætsstøtte, fx ved at suge slim fra luftveje eller give CPAP (Continuous Positive Airway Pressure), som er en maske eller lille ventil i næsen, der giver et overtryk af luft, der skaber modstand i lungerne. Det hjælper med at holde lungerne åbne og løsne eventuel slim.
- Hvis din nyfødte er smittet med infektioner som HIV eller herpes, kan børnelægen observere og behandle.
Overvågning af barnet
Undervejs i din fødsel vil jordemoderen holde godt øje med både dig og dit barn. For dig betyder det, at jordemoderen vil måle dit blodtryk og din temperatur regelmæssigt, hvis der er en grund til det.
Din jordemoder holder øje med dit barn ved at lytte til hjertelyden. Det kan gøres på forskellige måder:
- Hvis din fødsel forløber ukompliceret, vil jordemoderen lytte til dit barns hjertelyd med jævne mellemrum med enten et lytterør (også kaldet træstetoskop) eller en doptone, som via ultralyd opfanger hjertelyden.
- Hvis der er brug for at holde ekstra øje med dit barn, fx. hvis fostervandet er grønt,eller der bliver hørt noget afvigende med doptonen, vil jordemoderen anbefale en kontinuerlig overvågning, hvor dit barns hjertelyd bliver registreret fast. Til det bruges et CTG-apparat, som kan registrere barnets hjerterytme og dine veer. CTG-apparatet viser også, hvordan barnet bliver påvirket af veerne.
- Når du skal overvåges med et CTG-apparat, sætter jordemoderen to elastikbælter rundt om din mave. På det ene bælte bliver der sat en mikrofon, som opfanger barnets hjerterytme. På det andet bælte er der en måler, som registrerer længden og hyppigheden af plukkeveer eller veer, men ikke styrken. CTG står for cardio-toko-grafi, som betyder hjerte-ve-aftegning: Cardio (hjerte), Toco (veer) og Grafi (tegne).
- I nogle tilfælde har vi brug for et mere nuanceret billede af, hvordan barnet har det, og om sundhedspersonalet skal handle anderledes. Her bruger vi en såkaldt scalp-elektrode, som er en spiralelektrode, der sættes fast på toppen af dit barns hoved og derved har direkte kontakt. Vi anbefaler elektroden ved grønt fostervand, hvis hjertelyden ikke er normal, eller hvis der er behov for ekstra overvågning af barnet under fødslen.
- Ved hjælp af scalp-elektroden er det også muligt at aflæse hjertets elektriske signaler. Ved at se på bestemte mønstre i signalet, kan det sundhedsfaglige personale vurdere, om barnet får nok ilt og dermed undgå unødvendige indgreb eller opdage, hvis barnet har brug for at blive født umiddelbart.
- Hvis dit barn undervejs i fødslen viser tegn på store udsving i sin hjerterytme, kan lægen lave en måling, der hedder scalp-pH. Det er en blodprøve, der bliver taget fra toppen af barnets hoved, som viser, hvordan barnet har det lige nu og her, og kan hjælpe os med at forstå, hvordan barnet reagerer på veerne.
Hvis dit barn skal overvåges med et CTG-apparat, kan du måske bekymre dig for, om du kan bevæge dig frit, hvilket er helt forståeligt. Det er vigtigt at huske, at overvågningen anbefales netop for at kunne holde bedst muligt øje med dit barn og sikre, at I har det godt under hele fødslen.
Nogle CTG-apparater er trådløse og resten har ledninger, som er lange nok til, at du fx enten kan stå, gå, sidde på bold og tisse på bækkenstol.
I nogle tilfælde kan CTG-apparatet sættes på pause, hvis du skal på toilettet. Jordemoderen vurderer, hvilken slags overvågning, der passer til dit barn og dig ud fra fødslens forløb.
Kejsersnit
Planlagt kejsersnit
Ca. 20% af danske børn bliver født ved kejsersnit, hvoraf halvdelen er ved planlagt kejsersnit. Når du får et planlagt kejsersnit, er det i udgangspunktet fordi der er medicinske grunde, og fordi fødselslægen skønner, at det er bedst og sikrest for dig eller dit barn, at fødslen foregår ved kejsersnit.
Beslutningen om et kejsersnit tager du og din eventuelle partner altid i fællesskab med en fødselslæge. Der kan være mange grunde til, at du skal føde ved planlagt kejsersnit. Det kan være, at din moderkage dækker for fødselsvejen, at du har en kronisk sygdom, der gør, at du ikke kan tåle belastningen af en fødsel, eller at dit barn ligger uhensigtsmæssigt.
Hvilke følelser kan det planlagte kejsersnit vække?
Måske føler du lettelse, taknemmelighed og ro over, at der er en plan for, hvordan du og dit barn kommer sikkert igennem fødslen. Det kan også være, at du føler skuffelse og sorg over tabet af en fødselsoplevelse, hvor du kan føde vaginalt, og det er helt okay.
At skulle gennemgå et planlagt kejsersnit uden selv at have ønsket det, kan være følelsesmæssigt komplekst, og det kan kræve tid, støtte og forståelse at acceptere. Åben kommunikation med sundhedspersonalet og støtte fra dine nærmeste kan hjælpe dig til at acceptere og gøre oplevelsen positiv.
Det kan også være, at du selv har et stærkt ønske om at få et planlagt kejsersnit, hvis du fx har fødselsangst eller tidligere har haft en traumatisk fødselsoplevelse. Uanset er valget om planlagt kejsersnit en stor og ofte svær beslutning.
Du vil blive tilbudt samtaler med både din jordemoder og fødselslæge, hvor der vil blive taget udgangspunkt i dine tanker, erfaringer og bekymringer.
I fællesskab vil I finde frem til den fødselsmåde, der er bedst for dig, hvad end det er et planlagt kejsersnit eller en vaginal fødsel, men med en fast fødeplan, der kan give dig ro og sikkerhed.
Hvad skal du gøre før det planlagte kejsersnit?
- Have en samtale med en fødselslæge, hvor I sammen planlægger kejsersnittet og datoen for kejsersnittet.
- Have en samtale med en anæstesilæge: ud fra dit helbred og din historik vil lægen vurdere, hvilken bedøvelse, der passer bedst til dig.
- Muligvis have taget en blodprøve.
- Købe smertestillende medicin. Vi anbefaler Panodil og Ipren som smertebehandling i hjemmet efter kejsersnittet
- Fjerne hår fra navlen og ned til kønsbenet et par dage før dit planlagte kejsersnit.
- Pakke en taske, som du kan have med på hospitalet. Hav gerne jeres mobiltelefoner med til operationen i din eventuelle partners eller fødselspartners lomme i tilfælde af at I bliver adskilt. Sørg for din telefon bliver efterladt hos dig eller jordemoderen.
På operationsdagen skal du:
- Overholde fasteregler: ingen mad eller mælkeprodukter 6 timer før operationen og ingen drikke 2 timer før operationen.
- Tage et grundigt bad, fjern neglelak og smykker.
Akut kejsersnit
Der kan være flere årsager til, at din ellers planlagte vaginale fødsel må ændres til et akut kejsersnit. De mest almindelige årsager er:
- Fødslen går langsommere end forventet eller er gået helt i stå, så din livmodermund ikke åbner sig og/eller dit barn ikke trænger ned i dit bækken.
- Dit barn viser tegn på iltmangel, hvilket vi kan se vi på hjertelydskurven eller på en blodprøve fra barnets hoved.
Beslutningen om akut kejsersnit bliver i udgangspunktet taget som sidste løsning. I langt de fleste tilfælde er der god tid til, at du sammen med jordemoderen og fødselslægen kan tale om, hvorfor akut kejsersnit er nødvendigt, og hvordan proceduren vil foregå.
Når et akut kejsersnit skal gå stærkt
Hvis du eller dit barn er i højrisiko, kan det nogle gange være nødvendigt at handle meget hurtigt. I disse tilfælde vil der typisk ikke være så meget tid til information, og det kan være overvældende, at der sker så mange ting på kort tid.
Det kan skabe mange følelser, hvis du skal føde ved et akut kejsersnit. Du kan måske glæde dig over, at du snart kommer til at møde dit barn, men du kan også føle en del utryghed, stress og magtesløshed.
Sundhedspersonalet vil altid give dig så meget information, som situationen tillader. Din eventuelle partner eller fødselshjælper følger med dig hele vejen.
Jordemoderen, du har haft på fødestuen, følger også med på operationsstuen og tager imod dit barn, og det er fødselslægen, du har haft samtale med, som foretager kejsersnittet.
Følelser efter et akut kejsersnit
Det er helt normalt og forståeligt, hvis du føler skuffelse eller sorg over, at du fik “frarøvet” oplevelsen af at føde vaginalt. Forhåbentlig vil følelsen blive overskygget af, at dit barn er sundt og rask i dine arme, men begge følelser kan godt eksistere på samme tid.
Du vil typisk dagen efter kejsersnittet på barselsgangen blive besøgt af en fødselslæge, som vil tale forløbet igennem sammen med dig og din eventuelle partner eller fødselspartner.
Her vil I tale om, hvorfor du skulle føde ved akut kejsersnit, og hvordan det gik samt information om tiden efter og en eventuel efterfølgende graviditet.
Du har altid muligheden for at efterspørge en efterfødselssamtale med en jordemoder for at tale dit fødselsforløb igennem. Det kan være svært i under fødslen og tiden umiddelbart efter at tage alle informationer ind, og derfor kan det hjælpe dig at tale fødslen igennem, når den er kommet lidt på afstand.
Et kejsersnit er også en rigtig fødsel
At føde ved kejsersnit er en fødsel, som du kan omfavne på samme måde, som hvis du havde født vaginalt – også selvom det måske ikke var det, du havde håbet på og regnet med.
At føde ved et kejsersnit kan dog i tiden efter fødslen medføre, at du bør forholde dig mere i ro. Der kan være sårpleje og brug for smertelindring – også når du kommer hjem. Ønsker du at amme, kan du opleve, at mælken kan være længere tid om at løbe til.
Et kejsersnit er ikke den “nemme løsning”, og du har stadig født dit barn, selvom det ikke var ved en vaginal fødsel. Når vi anbefaler et kejsersnit, uanset om det er planlagt eller akut, gør vi det for, at du og dit barn kommer trygt og sikkert gennem fødslen.
Sådan foregår et kejsersnit
Selve operationen
- Du får måleudstyr på, så personalet på operationsstuen kan holde øje med dit blodtryk, din vejrtrækning, temperatur og iltmætning.
- Du får anlagt et drop i hver hånd til væske og medicin.
- Du får anlagt rygbedøvelse.
- Du får anlagt blærekateter, også kaldet urinkateter.
- Kejsersnittet foretages og dit barn bliver født:
- Der er mulighed for at sænke afskærmningen så du kan se dit barn blive født.
- Der kan være mulighed for, at du kan få dit barn hud-mod-hud. Hvis ikke det er en mulighed, kan din eventuelle partner eller fødselshjælper få barnet i armene, som vil blive tæt hos jer resten af tiden.
- Dit barn bliver pakket godt ind for at holde varmen.
- Hvis der er behov for tilsyn af børnelæge, vil dit barn komme over på børnebordet på operationsstuen. Din partner eller anden pårørende er velkommen til at gå med og holde i hånd og følge med i behandlingen.
- Moderkagen fjernes og livmoderen syes sammen.
- Jordemoderen kan tage moderkagen med, så du kan se den senere og eventuelt få den med hjem, hvis du ønsker det. Dette skal aftales med din jordemoder, så det kan stå i din fødeplan.
Hele operationen, fra ankomst på operationsstuen til afgang, tager cirka en time. Din partner eller pårørende kan være med dig under hele operationen.
På operationsstuen er der typisk mange mennesker til stede, heriblandt:
- Anæstesilæge
- Anæstesisygeplejerske
- To fødselslæger
- To operationssygeplejersker
- En jordemoder
- En børnelæge, som altid er til stede under et akut kejsersnit. Børnelægen er også til stede under et planlagt kejsersnit, hvis det bliver vurderet, at det er nødvendigt.
Alle har hver deres funktion for at sikre, at operationen går som den skal, og at du og dit barn har det godt.
Efter operationen
- Du og dit barn bliver overflyttet til opvågningen, og din eventuelle partner eller fødselshjælper følger med.
- Dine vitale værdier bliver fortsat målt hyppigt, mens bedøvelsen aftager.
- Det er normalt at opleve kvalme på grund af medicinen, og du har mulighed for at efterspørge kvalmestillende.
- Det er normalt at opleve kløe på kroppen på grund af bedøvelsen. Kløe er ikke farligt og forsvinder typisk, når bedøvelsen aftager.
- Det er normalt at opleve skuldersmerter. De opstår på grund af luft i maven og forsvinder af sig selv.
- Du bliver trykket på livmoderen for at tjekke, at den trækker sig sammen, og at du ikke bløder mere end du må.
- Jordemoderen laver børneundersøgelsen, hvor barnet bliver undersøgt fra top til tå og ligeledes målt og vejet.
- Du kan få hjælp til den første amning eller flaske og hud-mod-hud.
- Når bedøvelsen er aftaget, og du selv kan bevæge dine ben (dette sker typisk i løbet af 2 timer), bliver I overflyttet til barselsgangen, hvor I bliver indlagt i typisk 1-2 døgn.
- Når du selv kan gå på toilettet, får du fjernet blærekatetret, også kaldet urinkatetret.
Risici ved kejsersnit
- Risiko for større blødning.
- Risiko for infektion i såret, blæren eller livmoderen.
- Risiko for skade på tarm, blære eller livmoder.
- Kraftig hovedpine efter operationen, som forsvinder når du ligger ned, forårsaget af rygbedøvelsen. Hovedpinen kræver særlig behandling.
- Risiko for blodprop i benene.
- Lille øget risiko for vejrtrækningsbesvær for dit barn. Det er ikke alvorligt, men skal observeres og eventuelt behandles med CPAP (Continuous Positive Airway Pressure), som er en maske eller lille ventil i næsen, der giver et overtryk af luft, der skaber modstand i lungerne. Det hjælper med at holde lungerne åbne og løsne eventuel slim.
- Risiko for “strækgener” i efterfølgende graviditet, hvilket vil sige gener ved dit kejsersnit-ar. Vævet omkring arret er ikke lige så fleksibelt som hud uden ar.
- Lille øget risiko for at moderkagen i efterfølgende graviditet vil lægge sig dybt foran og forhindre mulighed for vaginal fødsel.
- Lille øget risiko for at moderkagen i efterfølgende graviditet vil vokse ind i arret fra kejsersnittet, hvilket kræver manuel fjernelse.
- Lille øget risiko for at arret springer under efterfølgende fødsel.
Gode råd i tiden efter
- Sig til, når du får ondt. Det er vigtigt at være godt smertedækket det første stykke tid, så sørg for at tage smertestillende fast i begyndelsen, da det er nemmere at smertelindre ved at holde smerterne væk.
- Sørg for at komme hurtigt op at stå. Det mindsker risikoen for blodpropper og hjælper med at holde maven i gang.
- Hold maven i gang. Spis sundt og varieret og tyg tyggegummi, da du på den måde får luften i maven ind i tarmene og ud ved hjælp af prutter. Holder du ikke tarmene igang, vil du blive oppustet, og det vil give smerter i maven og ved dit sår fra kejsersnittet.
- Hold ikke på prutter eller afføring. Du vil blive tilbudt afføringsmiddel, der blødgør afføringen og gør det lettere at komme af med.
- Mindsk brugen af dine mavemuskler i starten og brug i stedet dine arme og ben til at støtte, når du skal rejse dig op fra liggende til siddende.
- Når du føder ved kejsersnit, kan det tage lidt længere tid for mælkeproduktionen at komme i gang. Du kan hjælpe den godt på vej ved at lægge dit barn til brystet mindst 8 gange i døgnet og/eller hver gang dit barn viser tegn på sult, samt ligge så meget hud-mod-hud som muligt
Gravid igen efter kejsersnit
Hvis du bliver gravid igen efter, at du tidligere har født ved kejsersnit, vil du blive inviteret til en samtale med en fødselslæge på dit fødested. Her vil I tale om, hvordan du skal føde denne gang.
Underkropsfødsel og vendingsforsøg
I løbet af en graviditet vil ⅓ børn ligge i underkropsstilling, hvilket betyder, at fødderne eller numsen vender nedad. Hen imod termin vender de fleste sig dog med hovedet nedad.
I cirka 3-4% af graviditeterne ligger barnet i underkropsstilling til termin. Hvis dit barn ligger i underkropsstilling, skal du beslutte om du vil forsøge at få vendt barnet ved et udvendigt vendingsforsøg.
Omkring halvdelen af de børn, der ligger i underkropsstilling, kan vendes ved et vendingsforsøg. Jo tættere du er på termin, jo sværere kan det være at vende barnet.
Hvis vendingsforsøget ikke lykkes, skal du beslutte, om du vil føde barnet ved et planlagt kejsersnit eller vaginalt i underkropsstilling. I så fald skal du og barnet undersøges for, om det kan lade sig gøre. Hvis barnet er for stort, eller hvis barnets fod ligger i bækkenet i stedet for numsen, kan du ikke føde vaginalt.
Uanset hvad du vælger, skal du være ekstra opmærksom, hvis fostervandet går. Sker det, skal du lægge dig ned og ringe til fødeafdelingen.
Det skal du, da der ikke står noget fast i bækkenindgangen, når barnet ligger i underkropsstilling, så når vandet går kan fx en fod eller navlesnor komme i klemme. Ved at lægge dig ned, kommer der ikke noget tryk på det, der eventuelt kan være i klemme.
Har du planlagt at føde ved planlagt kejsersnit, vil dit kejsersnit blive flyttet frem til samme dag eller dagen efter. Hvis der er behov for et akut kejsersnit, vil dette blive prioriteret.
Der er mange forskellige faktorer, der kan spille ind, når du skal tage denne beslutning. Du vil blive tilbudt både undersøgelser og samtaler med en fødselslæge og en jordemoder, for at I i fællesskab kan træffe den beslutning, der er bedst for dig.
Viser det sig, at barnet har vendt sig efter, at du har besluttet dig for at føde ved planlagt kejsersnit, føder du vaginalt alligevel. Du vil altid blive skannet inden et kejsersnit for at se, om barnet har vendt sig.
Download appen Min Graviditet
Få oplysninger ved hånden om dit graviditetsforløb.
