En ny livssituation
Når du har født, kan der ske mange forandringer i dit liv. At få et barn kan være den største oplevelse samtidig med, at det også er en stor livsomvæltning.
Du kan blive påvirket af din nye livssituation både følelsesmæssigt og fysisk, hvor du nogle dage kan være fuld af overskud og lykke, mens du andre dage kan være træt og overvældet.
Uanset hvad skal du vide, at du gør dit bedste. Det er vigtigt, at du lytter til din krop, følger de vejledninger, som dit fødested giver dig og rækker ud efter hjælp, hvis du får brug for det.
Efterfødselskroppen
Hvor meget må jeg bløde efter fødslen?
Efter fødslen er det helt normalt, at du bløder mere end en kraftig menstruationsblødning. Blødningen kommer fra et sår inde i livmoderen, hvor moderkagen har siddet.
I takt med at din livmoder trækker sig sammen, vil blødningen aftage en smule dag for dag i løbet af den første uges tid.
Det er forskelligt fra person til person, hvor lang tid blødningen varer. Samtidig er det også normalt at have brunligt eller blodigt udflåd i op til 6-8 uger efter fødslen.
Du kan på 10.-14. dagen opleve, at der kommer en smule mere blod, da sårskorpen fra såret i livmoderen typisk bliver udstødt på det her tidspunkt. Blødningen skal herefter vende tilbage, som den var før.
Sådan forebygger du infektion efter, du har født
Så længe du bløder eller har blodigt udflåd, er der en sårflade i din livmoder, hvor moderkagen har siddet. Det medfører en risiko for, at du kan få infektion, og vi anbefaler derfor, at du venter med at bruge menstruationskop, tampon, gå i havet, karbad eller svømmehal.
Hvis du gerne vil have sex, anbefaler vi, at du bruger kondom for at undgå infektioner og en eventuel ny graviditet.
- Følgende symptomer kan være tegn på infektion:
- Tiltagende eller meget klumpet blødning.
- Ildelugtende udflåd.
- Kraftige smerter.
- Feber.
Hvis du oplever ovenstående symptomer inden for de første 7 dage efter, du har født, skal du kontakte dit fødested. Er der gået mere end 7 dage efter, du har født, skal du kontakte din egen læge eller 1813 uden for din læges åbningstid.
Hvad er efterveer?
Efter at du har født begynder livmoderen at trække sig sammen og vende tilbage til den størrelse, den havde, da du blev gravid og lukke såret fra hvor moderkagen sad.
Det gør den ved at lave muskelsammentrækninger, som kaldes efterveer. Ikke alle mærker efterveerne, men de kan være smertefulde og bliver typisk værre for hver fødsel, du går igennem.
Efterveerne kommer oftest i forbindelse med, at du ammer, da kroppens eget hormon oxytocin, der får mælken til at løbe til, er det samme hormon, som får livmoderen til at trække sig sammen. Efterveerne er værst de første par dage efter fødslen og aftager typisk helt efter en uges tid.
Bristning efter fødslen
Det er normalt, hvis du i forbindelse med din fødsel, får rifter eller bristninger på enten dine kønslæber, i mellemkødet eller i skeden, som kræver at du skal sys. Faktisk får 80% af alle førstegangsfødende en bristning, der skal sys.
Det kan virke og lyde voldsomt, når du hører ordet “bristninger”, og det kan også være, at det er en bekymring i din graviditet.
Selvom bristninger er normalt, gør jordemoderen sit bedste under fødslen for at minimere risikoen for en bristning. Når du får en bristning, vil din jordemoder eller fødselslæge sørge for at sy dig korrekt, så vævet samles igen.
En bristning bliver inddelt i grader, og sker det, at du brister, vil din jordemoder eller fødselslæge forklare, hvilken grad, der er tale om og den videre behandling.
Hvis du er blevet syet, vil stingene opløse sig selv efter cirka 2-8 uger, alt efter hvilken slags bristning du har fået og hvilke typer af tråde, der er blevet anvendt.
Det er normalt, at du er hævet og øm omkring syningen, og det kan klø og spænde i forbindelse med ophelingen. Du kan også mærke tyngdefornemmelse i mellemkødet og i skeden.
Hvis du har fået en større bristning, er det helt normalt at have smerter svarende til bristningen. Det vil sige, at jo større din bristning er, jo mere ubehag kan du typisk mærke.
Det kan være en god idé at tage fast smertestillende medicin som Panodil (paracetamol) og Ipren (ibuprofen). Desuden kan det være en god idé at undgå forstoppelse ved at tage magnesia om aftenen.
Det kan du gøre efter en bristning
- Bruge en blød pude, når du skal sidde ned.
- Mærke efter, hvad din krop kan. Hvis du har ondt eller er øm svarende til bristningen, kan du variere mellem stående, siddende og liggende stilling for at undgå længerevarende belastning på området, hvor du er blevet syet.
- Hvis du får ondt, når du sidder i længere tid, kan det være en god idé at benytte en sideliggende stilling, når du ammer.
- Hvis du har ondt og er hævet svarende til bristningen, kan det hjælpe at bruge et isbind. Du kan lave dine egne isbind ved at gøre almindelige hygiejnebind våde og lægge dem i fryseren. Isbindet må ikke være i direkte kontakt med huden, så sørg for at lægge et stykke stof eller lignende i mellem, når du bruger dem.
- Drop skylleflasken. Hvis det svier, når du tisser, kan du skylle med lunkent vand. Det kan enten være fra bruseren, et glas, en kande eller en flaske, samtidig med at du tisser. Du bør kun skylle dig de første dage efter fødslen og undgå overdreven skylning, da huden kan blive sart og der kan være risiko for dårligere heling, hvis området hele tiden er vådt.
- Når du skal have afføring, kan det være ubehageligt, hvis du skal presse. Undgå forstoppelse ved at tage 1-2 tabletter magnesia om aftenen. Det kan også være rart for dig at støtte mellemkødet med en vaskeklud eller et rent hygiejnebind, mens du er på toilettet. Når du har haft afføring, er det vigtigt, at du holder dig ren ved at vaske efter med en ren, våd klud.
- Hvis du har ondt, må du gerne tage smertelindrende medicin – også hvis du ammer. Vi anbefaler, at du tager 2 x 500mg Panodil (paracetamol) eventuelt i kombination med 2 x 200mg Ipren (ibuprofen) Du må højst tage smertelindrende medicin fire gange dagligt med seks timers mellemrum.
Hold øje med din syning
Når du er blevet syet, kan det være en god ide at se på dit underliv med et spejl. På den måde kan du sikre dig, at syningen heler som den skal og se, hvordan det går med dit underliv.
Vi ved, at det kan være svært at forestille sig, hvordan en syning ser ud. Mange har forestillinger om, at det ser meget anderledes eller voldsomt ud, men det er ofte ikke tilfældet.
Ovenstående kan være tegn på infektion eller problemer med helingen, og derfor er det vigtigt, at du kontakter os, så vi kan give dig den rette behandling.
Du kan kontakte os i op til syv døgn efter din fødsel. Ved svære bristninger, der involverer endetarmens lukkemuskel, kan du kontakte os i 14 døgn efter fødslen.
Det er normalt, at det er svært at holde på urin og tarmluft (prutter) efter en fødsel. I takt med at din bækkenbund heler og genvinder styrke, bliver det nemmere at styre urin og tarmluft.
Når bækkenbunden er helet, har mange brug for at genoptræne den med knibeøvelser. Tal evt. med din egen læge, hvis der fortsat er problemer med at holde på urin og/eller tarmluft ved 8-ugers undersøgelsen.
Vandladning og afføring efter fødslen
I dagene efter din fødsel skal du være opmærksom på, at du går på toilettet, som du plejer.
Efter fødslen kan du nemlig have svært ved at mærke, hvornår din blære er fyldt, hvornår du skal tisse, og hvornår blæren er helt tømt.
Sørg for at gå på toilettet cirka hver 4. time i den første tid efter fødslen – også selvom du tænker, at du ikke skal tisse. Giv dig selv god tid på toilettet og prøv at tisse ad flere omgange for at sikre, at din blære er helt tom.
Blæren er ligesom en elastik, og hvis den bliver overfyldt og strækkes, kan den blive mør og have svært ved at trække sig sammen, som kan give skader og vandladningsproblemer.
Hvis du sørger for at få den helt tømt, hver gang du tisser, kan du genoptræne elasticiteten.
En tom blære hjælper også livmoderen med at kunne trække sig sammen igen.
Oplever du svie i forbindelse med vandladning efter fødslen, kommer det oftest fra rifter i og omkring skeden, som er opstået i forbindelse med fødslen.
Det kan hjælpe på svien, hvis du skyller med lunkent vand med enten håndbruseren eller en flaske, mens du tisser.
Er du blevet syet, er det vigtigt, at du kun skyller dig de første dage efter fødslen, da de selvopløselige tråde ellers kan blive opløst for hurtigt, så syningen går op.
Du kan også opleve problemer med at tømme din blære, hvis du har været bedøvet i ryggen eller skeden i forbindelse med din fødsel.
Hvis du har vedvarende problemer med vandladning og svien i de første 7 døgn efter fødslen, skal du kontakte os. Efter de 7 døgn skal du kontakte din egen læge.
Afføring
Det er helt normalt ikke at have afføring de første dage efter fødslen. Din mave- og tarmfunktion vil som oftest komme i gang af sig selv igen i løbet af et par dage.
Det kan godt føles grænseoverskridende at skulle presse afføring ud igen, efter at du har født dit barn, og det er helt okay. Underlivet er typisk ømt og præget af tyngdefornemmelse.
Husk, at du ikke kan gøre noget forkert, og hvis du er blevet syet, og du kan fx støtte dit mellemkød med en ren klud eller et hygiejnebind, mens du sidder på toilettet.
Det vigtigste er nemlig, at du forsøger at komme af med afføringen, når trangen melder sig for at undgå forstoppelse.
Sådan kan du undgå forstoppelse:
- Spis regelmæssige måltider
- Spis fiberrig kost og godt med frugt og grøntsager
- Drik rigeligt med væske
- Forsøg at få bevæget dig ved at gå lidt rundt.
Skulle du alligevel have forstoppelse eller har du ikke haft afføring i 4-5 dage efter fødslen, kan du tage et mildt afføringsmiddel i form af Magnesia, som hjælper med at gøre din afføring blød. Det kan købes i håndkøb på apoteket. Afføringsmidlet bør du kun tage, hvis det er højst nødvendigt og kun i korte perioder ad gangen.
Hvis du oplever vedvarende problemer med forstoppelse, som giver smerter i de første 7 døgn efter din fødsel, kan du kontakte os. Efter de 7 døgn skal du kontakte din egen læge.
Hæmorider
Hæmorider er udposninger af blodkarrene i endetarmen, som typisk opstår på grund af:
- Forstoppelse
- Pres på bækkenbunden i forbindelse med graviditeten
- Pres på bækkenbunden fra fødslen
Hæmorider forsvinder ofte af sig selv i løbet af et par dage efter fødslen. Hvis du oplever at hæmoriden er særligt smertefuld, hæmmer dig eller ikke forsvinder af sig selv, kan den behandles enten med salve eller stikpiller. For at få hjælp til dette, skal du kontakte din egen læge.
Find podcasten der, hvor du plejer at lytte til podcasts
Når du har født ved kejsersnit
Ved et planlagt kejsersnit kan du forvente at være indlagt i 1-2 døgn på dit fødested. Har du født ved akutkejsersnit kan varigheden af din indlæggelse variere.
Du kan have meget ondt i kroppen, når du har født ved et kejsersnit, da du har været igennem en operation. Derfor vil du få smertestillende på faste tidspunkter af døgnet. Selvom du får smertestillende, kan du stadig amme.
Da du har gennemgået en operation, skal du skåne dine mavemuskler mere end ellers. Udover det, er det vigtigt, at du holder dig igang efter at du har født ved et kejsersnit for at undgå blodpropper, svækkede muskler og forstoppelse.
På dagen for dit kejsersnit kommer du allerede op at stå og gå lidt og efterfølgende kan du prøve dig frem med korte gåture og mærke efter, hvordan kroppen har det.
Har du spørgsmål under din indlæggelse, vil sundhedspersonalet på dit fødested gøre deres bedste for at svare på dem og hjælpe dig, hvis du får brug for det.
Sex efter fødslen
At genoptage sex efter fødslen kan for nogle være dejligt, mens det for andre kan være en kompleks og følelsesladet oplevelse.
Din krop har under graviditet og fødsel gennemgået store forandringer, og det er helt normalt, at det kræver tid for dig at føle dig både fysisk og mentalt klar til at være intim igen.
Det kan være en sårbar periode i din og din partners samliv, så tal gerne åbent med hinanden om, hvordan I har det, så I kan hjælpe hinanden med at føle jer komfortable og forstået.
Er det normalt, at jeg ikke har lyst til sex efter fødslen?
I den første tid efter fødslen kan du opleve at være ekstra træt og have fuld fokus på din baby. Det efterlader ikke mange kræfter, tid eller lyst til sex, og det er helt normalt. Langt de fleste kvinder har nedsat sexlyst efter at have født.
Du vil, ofte i forbindelse med amning, have meget fysisk kontakt med din baby. Den fysiske kontakt og amningen frigiver en masse oxytocin i kroppen, og mange oplever derfor ikke at have det samme behov for at være i fysisk kontakt med deres partner, da behovet bliver opfyldt sammen med barnet .
Det kan godt medføre en skyldfølelse eller en følelse af dårlig samvittighed, som du ikke skal have.
Det er en god ide, at du og din partner taler med hinanden om, hvordan I har det, og det er også vigtigt at huske på, at dét at have fået et barn sammen kan give en anden og måske tættere samhørighed end før.
Uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit, har din krop gennemgået store forandringer i løbet af graviditeten. Måske føler du dig stolt af din krop med det samme efter fødslen – måske kræver det tid og tilvænning for dig at finde dig til rette i din nye krop, hvor du også kan føle dig attraktiv og seksuel. Begge dele er helt normalt.
Giv dig god tid til at finde sexlysten igen
Det er meget forskelligt, hvornår lysten kommer tilbage, og for nogle kommer den hurtigt, mens det for andre tager længere tid. At genoptage sex efter fødslen er en proces, der kræver tålmodighed, forståelse og god kommunikation.
Det er vigtigt, at du lytter til din krop og dine følelser og taler med din partner om, hvordan I har det. Det er vigtigt, at du ikke føler dig presset til at finde tilbage til den intime del af forholdet.
Med tiden vil langt de fleste par finde en ny rytme, der fungerer for dem i deres nye liv som forældre.
Tal med din partner om jeres intime behov
Når du føler dig klar til at have sex igen, er det en god idé at tale åbent med din partner om, hvad der føles godt, og hvad der ikke gør. Start langsomt og prøv jer frem.
Mange kan opleve, at skedens slimhinder er tørre og ømme, på grund af hormonforandringer i kroppen, hvilket går over igen. I kan med fordel bruge vandbaseret glidecreme i den periode.
Når du begynder at være intim igen efter fødslen, kan din krop også opføre sig anderledes. Sex kan nemlig frigive hormonet oxytocin, som kan få mælk til at løbe fra dine bryster.
Hvis du ønsker at have samleje, inden du er stoppet med at bløde eller har fortsat blodigt udflåd, anbefaler vi, at I bruger kondom for at undgå infektion og en eventuel ny graviditet.
Husk at amning ikke er et præventionsmiddel. Hvis du ikke ønsker ny graviditet, er det nødvendigt at bruge prævention. Første ægløsning kommer før menstruationen. Tal gerne med din egen læge om, hvilken præventionsform, der passer til dig og din partner.
Fysisk aktivitet efter fødslen
Bevægelse efter fødslen er vigtig for både dit fysiske og mentale velvære, men det skal tilpasses til din helingsproces og dit energiniveau.
Efter fødslen gennemgår din krop en betydelig omstilling, og det er vigtigt, at du giver den tid til at hele, inden du genoptager mere krævende træning.
Det er helt okay, hvis fysisk aktivitet føles hårdt i perioden efter din fødsel – husk at du har været igennem en graviditet og fødsel, som tager hårdt på kroppen.
Sådan kan du træne din bækkenbund
Under din graviditet og fødsel har din bækkenbundsmuskulatur været belastet, da der har været et længerevarende pres på musklerne, hvilket strækker dem og gør dem svagere. Vi anbefaler, at du genoptræner din bækkenbund ved at lave knibeøvelser.
Du kan starte med at genoptræne din bækkenbund allerede dagen efter, du har født – og du bør fortsætte resten af livet. Bækkenbundstræning styrker dine muskler og hjælper dig med at holde på urin og afføring, giver større nydelse under sex og forebygger nedsunken livmoder og blære senere i livet.
Individuelle behov ved fysisk aktivitet
Efter fødslen er kroppen og dens muskler ofte træt og har brug for restitution. Det er individuelt, hvor lang tid kroppen har brug for at restituere, og det er derfor op til dig selv, hvornår du genoptager fysisk aktivitet og motion.
Nogle er klar til at starte med let fysisk aktivitet efter nogle dage, andre efter nogle uger. Det vigtigste er, at du mærker godt efter, lytter til din krop og ikke gør noget, der gør ondt eller er ubehageligt.
At være gravid og føde er i sig selv en kraftpræstation, og i tiden efter fødslen kan din krop ikke klare samme mængde fysisk aktivitet, som før du blev gravid.
På samme måde som du i løbet af din graviditet gradvist skruede ned for fysisk aktivitet, skal du nu gradvist skrue op for mængden af aktivitet i dit eget tempo. De fleste når deres vanlige aktivitetsniveau efter 2-3 måneder, men det er også okay, hvis det tager længere tid.
Gå stille og roligt i gang med bevægelse efter fødslen
Mange af de forandringer, der sker i din krop under en graviditet, fortsætter i 6-8 uger efter fødslen. Livmoderen arbejder på at trække sig sammen, dine led er fortsat blødere og løsere end de normalt vil være, og dine mavemuskler har været spændt ud og er blevet delt. Det er derfor vigtigt, at du starter stille og roligt.
En god start kan være gåture med barnevognen, som du allerede kan gøre et par dage efter fødslen, hvis du føler dig klar. Det er en god ide at prøve at spænde op i dine muskler og mærke efter, hvordan det føles. Du kan gradvist øge dit eget tempo og prøve at lave knibeøvelser hver dag, fx når du ammer, stopper for rødt lyskryds eller er på toilettet.
Hvis du er i tvivl om noget, kan du i de første 7 døgn efter fødslen kontakte os. Herefter skal du tale med din egen læge. Find kontaktoplysninger. (indsæt link til kontaktside)
Fysisk aktivitet efter kejsersnit
Hvis du har født ved kejsersnit, skal du skåne dine mavemuskler en smule mere end ellers, da du har gennemgået en operation. På dagen for kejsersnittet vil du allerede komme op at stå og gå lidt.
Du må altså gå så meget, som du kan holde til allerede samme dag. Vi anbefaler små ture dagligt for at få gang i maven så længe, du lytter til din krop og dens signaler.
Efter et kejsersnit skal du også undgå tunge løft, og vi anbefaler, at du ikke løfter mere end 10 kilo, som cirka svarer til din baby og en lift, i de første 4 uger. Du kan stille og roligt gå i gang med at træne dine mavemuskler, hvis ikke det gør ondt, og når dit sår er helet. Dette er typisk 4-6 uger efter, at du har født.
Efterfødselssamtale
En fødsel kan forløbe på mange forskellige måder. Uanset hvordan din fødsel gik, kan det nogle gange være svært at samle alle trådene, særligt fordi du har arbejdet med dine smertefulde veer og undervejs er gået ind og ud af dig selv.
Tal om din fødsel
For de fleste ender deres fødsler som fine og følelsesladede oplevelser, men for andre kan det også være en oplevelse forbundet med overvældelse, smerte, traume og sorg.
Uanset hvordan din fødsel har været, kan det være en god idé for dig og din partner at få talt fødslen igennem. Tal med hinanden, jeres familie og venner, da det hjælper med at få reflekteret, bearbejdet og accepteret oplevelsen.
Efterfødselssamtalen kan hjælpe dig videre
Hvis du eller din partner sidder tilbage med en følelse af ikke at kunne huske, hvad der er sket, ikke har forstået hvad der er sket, eller er kede af fødselsforløbet, er det en rigtig god idé at booke en efterfødselssamtale hos den jordemoder, du fødte med eller en af jordemoderens kollegaer.
Ingen skal gå alene med de svære følelser efter en fødsel. Derfor kan være rigtig rart at tale fødslen igennem med en professionel, netop for at du kan få bundet en sløjfe på din fødselsfortælling.
Det er meget forskelligt, hvornår behovet for en efterfødselssamtale opstår. Typisk vil de første to uger efter fødslen være præget af livet med en ny baby, og fødselsoplevelsen har ikke haft tid nok til at lande.
Nogle mærker behovet umiddelbart efter de første par uger, nogle mærker først behov ved ny graviditet og en ny fødsel, der står for døren. Det er aldrig for sent at bede om en efterfødselssamtale, hverken for dig, som har født eller dig, der er partner.
Hvis du ønsker en efterfødselssamtale, kan du kontakte os.
Din moderkage undersøges efter fødslen af jordemoderen.
Dit mentale helbred efter et kejsersnit
Efter dit kejsersnit, uanset om det har været planlagt eller akut, kan du føle mange forskellige ting. Selvom et kejsersnit er en almindelig og sikker procedure, kan den mentale påvirkning variere betydeligt fra person til person.
Du føler måske en lettelse over, at dit barn kom sikkert til verden, men det kan også være, at du føler skuffelse eller sorg over, at fødslen ikke forløb som planlagt.
Dette kan især være tilfældet, hvis du havde ønsket en vaginal fødsel. Måske føler du en blanding af det hele, og derfor er det vigtigt at anerkende, at alle følelser i denne sammenhæng er valide og normale.
Tal om de svære følelser
Nogle føler sig frarøvet den “naturlige” fødselsoplevelse og kan kæmpe med følelser af utilstrækkelighed eller skyld. Du kan måske føle, at din krop har svigtet dig, eller at du ikke “gjorde det rigtigt.”
Disse følelser kan være svære at tale om, men det er vigtigt at huske, at det ikke er et tegn på svaghed, og at du ikke har fejlet.
Støtte fra din partner og/eller familie og venner er vigtigt i denne periode, da det er en stor hjælp at have nogen at tale åbent med om følelserne om dit kejsersnit.
Prioriter hvile og nærvær efter dit kejsersnit
Det kan være svært for dig at udføre daglige opgaver og måske også tage dig af dit barn på den måde, du havde tænkt på grund af fysiske smerter og begrænsninger efter et kejsersnit.
Derfor er det vigtigt, at du tager dig tid til at hele både fysisk og mentalt. Tillad dig selv at føle de følelser, der opstår uden at dømme dig selv.
Selvomsorg, tålmodighed og realistiske forventninger kan hjælpe dig med at navigere i denne periode. Overlad støvsugning og madlavning til din partner, familie eller venner, da din førsteprioritet er tilknytning med dit barn.
Efterfødselssamtale, når du har født ved kejsersnit
For nogle kan det være nyttigt at have en efterfødselssamtale med jordemoderen, hvor de kan få sat ord på, og bearbejdet deres oplevelse og få anerkendelse for de udfordringer, de har gennemgået.
Kontakt derfor dit fødested for at aftale en tid til en efterfødselssamtale med din jordemoder.
Hvis du oplever tegn på depression, skal du kontakte din egen læge eller sundhedsplejerske.
Fødselsdepression
Den første tid efter fødslen kan opleves enormt overvældende. Det er en stor omvæltning at blive forælder, og der sker store hormonelle forandringer i din krop.
Det er helt normalt, at du svinger mellem at være lykkelig og glad til at være ked af det og frustreret. Mange mødre vil i løbet af den første periode være sårbare og påvirkede, hvor de kan være mere triste end de plejer.
Det er vigtigt, at de store følelsesmæssige udsving forsvinder igen efter den første periode.
Er du bekymret for, om du har en fødselsdepression, er det vigtigt, at du får hjælp. Du kan tale med din sundhedsplejerske, som også vil screene dig for fødselsdepression.
Er du eller din partner selvmordstruet eller har akut brug for hjælp, skal I kontakte psykiatrisk akutmodtagelse eller ringe til Akuttelefonen 1813, som har døgnåbent.
Symptomer på fødselsdepression
Det kan måske være svært for dig at mærke, hvad der er normalt, og hvad der ikke er normalt. Først af alt er det vigtigt, at du er opmærksom på dit humør og dine følelser.
Hvis du har svært ved at slippe af med bekymringer og tristhed, føler dig utilstrækkelig og har tanker som “mit barn vil have det bedre uden mig” eller måske endda mindsket lyst til at leve, er det vigtigt, du reagerer, fordi det kan være tegn på en fødselsdepression.
Derfor er det vigtigt, at du taler med din sundhedsplejerske eller læge for at finde ud af, om du har behov for hjælp. Du kan også bede din partner eller nær relation om at tage kontakt til sundhedsprofessionel hjælp.
10-14% af gravide og nybagte mødre oplever at få en fødselsdepression. En fødselsdepression vil oftest begynde indenfor de første seks måneder efter fødslen, men i cirka hvert tredje tilfælde starter depressionen allerede i graviditeten.
Det er ikke sikkert, du oplever alle symptomerne, og det kan også variere i, hvilke du oplever. Kendetegnet er, at du oplever et symptom hver dag, det meste af dagen.
Hvis du oplever dette, er det vigtigt, at du søger hjælp så hurtigt som muligt. Jo tidligere du kan få hjælp, jo nemmere er det at blive rask.
Tal med din læge eller din sundhedsplejerske om, hvordan du har det. De kan rådgive og hjælpe dig videre der, hvor du er. Nogle gange består hjælpen i samtaleterapi, andre gange i antidepressiv medicin, alt efter hvor svær depressionen er.