Konsultationer i graviditeten
I din graviditet vil du løbende blive tilbudt konsultationer hos både din egen læge og hos din jordemoder på hospitalet.
Konsultationerne er med til at sørge for, at du, din eventuelle partner og din baby kommer godt igennem graviditeten. Du er velkommen til at tage din partner eller pårørende med til alle konsultationerne.
Her giver vi dig et overblik over, hvornår lægebesøgene, jordemoderkonsultationerne, undersøgelserne og skanningerne ligger under din graviditet, hvis dit forløb er normalt.
Har du særlige behov under din graviditet, vil tilbuddene blive tilpasset. Vi gør også opmærksom på, at antallet af konsultationer hos jordemoderen i graviditeten varierer alt efter dit fødested og graviditetsforløb.
Konsultation hos egen læge.
Husk, at du selv skal bestille tid til den første graviditetskonsultation hos egen læge, når du finder ud af, at du er gravid.
Dit første besøg hos lægen kan bestå af:
- En samtale om dine tanker, ønsker og forventninger til graviditeten og den kommende forældrerolle. I vil også tale om dit fysiske og mentale helbred og din sygehistorie for at vurdere, om der er særlige forhold, der har betydning for din graviditet.
- Information om dit videre graviditetsforløb og introduktion til sundhedsvæsenets tilbud til gravide.
- Rådgivning om tidlige fosterundersøgelser, hvis der er specielle sygdomme /risikofaktorer i din familie.
- Vejledning om livsstil, kosttilskud, medicin og arbejde.
- En undersøgelse, hvor du kan få målt dit blodtryk og taget en urinprøve.
- Information om skanninger under din graviditet, som undersøger, om der er kromosomafvigelser, arvelige sygdomme og misdannelser.
Ud fra dit første besøg udarbejder lægen din svangrejournal, som er din henvisning fra egen læge til dit fødested. Heri kan du anføre, hvis du ønsker at føde et bestemt sted, hvor du gerne vil gå til jordemoderkonsultation, og hvis du gerne vil gå hos en bestemt jordemoder.
Din egen læge vil også opstarte din vandrejournal, som bliver brugt af både din egen læge og din jordemoder, så de kan sikre, at både din graviditet og dit barns udvikling forløber normalt.
1. trimesterskanning
Som gravid bliver du tilbudt at få foretaget 1. trimesterskanningen på det hospital, der er tilknyttet det område, hvor du bor.
Du vil få tilbudt ultralydsskanningen i graviditetsuge 11-14, og skanningen skal undersøge:
- Om der er liv.
- Om der er ét eller flere fostre.
- Hvor langt henne i graviditeten du er og fastsætte terminsdatoen.
- Om fosteret ser normalt ud svarende til, hvor langt du er. Vær opmærksom på, at du til denne skanning ikke kan se, om barnet har misdannelser.
- Om fosteret kan have en kromosomafvigelse.
- Hvis du ønsker at vide, om barnet kan have en kromosomafvigelse som fx Downs syndrom, vil vi skanne barnets nakkefold. Størrelsen på nakkefolden kan – sammen med en blodprøve (doubletest) og din alder – vise sandsynligheden for kromosomafvigelse. Ud fra undersøgelsen kan vi finde cirka 90% af de børn, der har en kromosomafvigelse, som primært er Downs syndrom.
- Husk, at du skal have taget en blodprøve senest en uge før din skanning, hvis du vil have beregnet sandsynligheden for genetiske afvigelser hos fosteret.
- Du kan også blive tilbudt at blive screenet for svangerskabsforgiftning til din 1. trimesterskanning. Svaret på screeningen gives umiddelbart efter skanningen. Hvis du har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning, vil du blive tilbudt forebyggende behandling med hjertemagnyl.
Hvem må du have med til en scanning?
Du er velkommen til at tage din partner eller én anden voksen pårørende med til ultralydsskanning. Børn og andre pårørende har ikke mulighed for at være med til skanningen, da det kræver både ro og koncentration at skanne.
Indimellem viser en skanning, at noget afviger fra det normale. Det er vores erfaring, at det kan være en overvældende besked at få, og at det derfor kan være svært samtidig at tage sig af et barn eller forholde sig til andre pårørende.
Medbringer du alligevel et barn under 15 år, må du være forberedt på, at din partner eller pårørende bliver bedt om at vente udenfor sammen med barnet.
Hvis der er en øget risiko for kromosomafvigelser
Du får et samlet svar på skanningen i form af et risikotal, som bliver forklaret lige efter, at din 1. trimesterskanning er blevet foretaget.
Hvis den samlede risikovurdering viser en høj risiko for kromosomafvigelser og dermed et lavt risikotal (fx 1 ud af 300), får du tilbudt genetisk rådgivning samt en moderkageprøve, en fostervandsprøve eller en blodprøve (NIPT). Langt de fleste, som får foretaget moderkageprøve, fostervandsprøve, eller blodprøve, vil få et normalt svar.
Tilbud om genetisk rådgivning
Hvis undersøgelserne viser noget unormalt, bliver du tilbudt genetisk rådgivning på hospitalet, som vil give dig mere information og vejledning. I vil blandt andet tale om, hvad det betyder at få et barn med den sygdom eller det handicap, som barnet vil blive født med.
Overvejelser og valg ved 1. trimesterskanning
I forbindelse med 1. trimesterskanningen kan du og partner eller anden pårørende blive stillet over for svære overvejelser og vanskelige valg. Det er dig, der afgør, hvad der skal ske, hvis undersøgelserne tyder på, at noget er unormalt.
Sundhedspersonalet fortæller om, hvilke muligheder der er i den konkrete situation og rådgiver og vejleder dig. Dit valg vil blive respekteret og støttet uanset, hvad du vælger at gøre.
De fleste børn, der har normale skanninger, vil blive født raske. Dog vil få børn være syge, selvom undersøgelserne har været normale, da det ikke er alle sygdomme, der kan ses ved en ultralydsskanning.
Book tid til 1. trimesterskanning (nakkefoldsskanning)
Du kan bestille tid til 1. trimesterskanning på Min Sundhedsplatform
- Download appen MinSP til din telefon eller gå til minsundhedsplatform.dk
- Log på med MitID
- Klik på ”Menu” og vælg ”Book en aftale”.
Bemærk! Hvis du er under 15 år, over 55 år eller har et mandligt CPR-nummer, kan du ikke booke tid til 1 trimester scanning i MinSP. Du skal i stedet ringe til os på 38 67 12 33.
1. jordemoderkonsultation
Du vil få tilsendt alle dine tider til jordemoderkonsultationen i Digital Post eller MinSP. Du kan altid se dine tider og eventuelle ændringer i MinSP.
Typisk vil du blive tilbudt 4-5 jordemoderkonsultationer i løbet af din graviditet. Konsultationerne hos jordemoderen varer op til 30 minutter og består af en samtale og en helbredsundersøgelse.
Det kan være en god idé, at du og din partner forbereder jer hjemmefra, hvis I har spørgsmål til jordemoderen.
Til din første jordemoderkonsultation vil jordemoderen:
- Tale med dig om, hvordan du har det.
- Følge op på din egen læges notater i din svangerskabsjournal og sammen med dig danne sig et samlet overblik over din graviditet i forhold til din situation.
- Spørge ind til en lang række helbredsoplysninger, blandt andet om du tager medicin, er disponeret for graviditetsbetinget diabetes, herpes genitalia med mere.
- Tale med dig og din eventuelle partner om, hvilke tanker og forestillinger I har om det at blive en familie, herunder de fysiske, følelsesmæssige og sociale forandringer, der er i forbindelse med graviditeten. Her kan det eventuelt være aktuelt at drøfte et tidligere fødsels- og ammeforløb.
- Præsentere dig for de tilbud, vi som fødested har til dig i graviditets-, fødsels- og barselsforløbet, og planlægge dit forløb i samarbejde med dig. Hvis det er relevant, vil din jordemoder henvise dig til undersøgelser og tilbud, der rækker udover basistilbuddet.
- Introducere dig for selvundersøgelse af din urin ved kommende graviditetsbesøg, hvor indholdet af protein og sukker i din urin bliver målt. Det gør vi for at screene for svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget diabetes.
- Ved behov undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred.
- Tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation
2. trimesterskanning
Som gravid i 2. trimester, vil du blive tilbudt en 2. trimesterskanning på det hospital, du er tilknyttet.
Du vil få tilbudt 2. trimesterskanningen i graviditetsuge cirka 18-21. Skanningen har til formål at undersøge:
- Barnets organer (nyrer, hjerte, lunger, tarme med mere)
- Moderkagens placering i livmoderen.
- Om barnet vokser, som det skal.
- Om der er tegn på misdannelse.
- Misdannelser forekommer sjældent og kan have forskellig karakter:
- Ikke alvorlige misdannelser.
- Misdannelser, der i sig selv ikke er alvorlige, men kan pege på andre sygdomme.
- Misdannelser, der kræver behandling umiddelbart efter fødslen.
- Misdannelser, der er så alvorlige, at man kan overveje at afbryde graviditeten.
- Misdannelser, der gør, at barnet ikke kan leve.
Hvad skal der ske, hvis vi opdager en misdannelse?
Hvis 2. trimesterskanningen viser en mulig misdannelse, bliver du henvist til en speciallæge, som du vil blive tilset af hurtigst muligt. Speciallægen vil undersøge dig nærmere og vurdere fundet, forklare, hvad det betyder og tale med dig om eventuelle behandlinger og dit videre forløb.
Overvejelser og valg til 2. trimesterskanningen
Til din 2. trimesterskanning, kan vi opdage, at dit barn fejler noget uden, at vi kan sige det med sikkerhed. Derfor kan du og din eventuelle partner blive stillet over for utrolig svære overvejelser og valg. Hvis undersøgelserne tyder på, at noget er unormalt, får du valget om, hvad der skal ske.
Uanset hvad du vælger, vil dit valg blive respekteret og støttet. Vores sundhedspersonale vil gøre deres bedste for at hjælpe dig, og lægen vil rådgive og vejlede dig om, hvilke muligheder der er i den konkrete situation.
Konsultation hos egen læge
Til denne lægekonsultation er der fokus på din trivsel og graviditetens forløb, og du og din læge kan komme til at tale om:
- Eventuelle familiemæssige og arbejdsmæssige belastninger.
- Om du har nogen særlig risiko for komplikationer, som har betydning for din graviditet.
- Barnets bevægelser, da du skal mærke barnet bevæge sig hver dag fra graviditetsuge 24. Mærker du ikke barnet dagligt fra graviditetsuge 24, skal du kontakte akutmodtagelsen for gravide på dit fødested. Find kontaktoplysninger til dit fødested.
- Spørgsmål fra dig og din partner eller anden pårørende.
- Motion, kost og vægt, hvis der er behov for det.
2. jordemoderkonsultation
Husk gerne at alle dine tider til jordemoderkonsultationerne vil blive sendt til Digital Post eller MinSP. Hvis der sker ændringer i dine tider, kan du altid se dem i MinSP.
Konsultationerne hos jordemoderen varer cirka 20-30 minutter og består af en samtale og en helbredsundersøgelse.
Det kan være en god idé, at du og din partner eller anden pårørende forbereder jer hjemmefra, hvis I har spørgsmål til jordemoderen.
Til denne jordemoderkonsultation vil du og din jordemoder tale om følgende:
- Hvordan du har det, og hvordan det går med graviditeten.
- Din deltagelse i forældre- og fødselsforberedelse.
- Amning og hvad du og din eventuelle partner har af tanker om og ønsker til amning.
- Graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation.
Din jordemoder vil også foretage følgende undersøgelser:
- Måle dit blodtryk.
- Få dig til at foretage en selvundersøgelse af din urin, hvor indholdet af protein og sukker i din urin bliver målt. Det gør vi for at screene for svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget diabetes.
- Mærke dig på maven, vurdere livmoderens størrelse og vurdere, hvordan barnet ligger samt barnets vægt.
- Lytte til dit barns hjertelyd.
- Hvis du har en rhesus negativ blodtype, vil jordemoderen, på baggrund af blodprøveresultatet fra din egen læge, undersøge, om du har brug for en indsprøjtning (Anti-D), der forhindrer, at du danner antistoffer mod dit barns blod.
Konsultation hos egen læge
Til dit 3. besøg hos lægen vil I fokusere på, hvordan du og dit barn trives og den kommende fødsel. I kan derfor tale om emner som:
- Din generelle trivsel
- Dine og din partners eller anden pårørendes forventninger til fødslen og barselsperioden.
- Den første børneundersøgelse hos egen læge 5 uger efter fødslen samt den efterfølgende lægeundersøgelse af dig 8 uger efter fødslen.
Din læge kan også foretage følgende undersøgelser:
- Måle blodtryk
- Undersøge din urin
- Udvendig undersøgelse af livmoderens størrelse, hvordan barnet ligger og lytte hjertelyd.
- Veje dig ved behov.
- Undersøge dig for svangerskabsforgiftning, graviditetsbetinget diabetes, risiko for tidlig fødsel, og sikre, at barnet vokser, som normalt og bevæger sig dagligt.
3. jordemoderkonsultation
Fødslen nærmer sig, og til denne jordemoderkonsultation kan I tale om følgende:
- Hvordan du har det fysisk og mentalt.
- Din og din partners eller anden pårørendes forestillinger og ønsker for fødslen.
- Din deltagelse i fødsels- og forældreforberedelse.
- Fødselsplanen, som du og din partner eller anden pårørende vil lave i samarbejde med jordemoderen. På den måde ved jordemoderen, der skal føde med dig, hvad du har af ønsker. Vi gør vores bedste for at følge din fødselsplan, men nogle gange kan en fødsel tage en drejning, som gør, at vi må ændre i den oprindelige plan. Sker det, vil vi altid gøre det i samråd med dig.
- Graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation.
Din jordemoder vil også foretage følende undersøgelser:
- Måle dit blodtryk.
- Få dig til at foretage en selvundersøgelse af din urin, så vi kan måle indholdet af protein og sukker. Det gør vi for at screene for svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget diabetes.
- Mærke dig på maven, vurdere livmoderens størrelse og dit barns vægt samt undersøge, hvordan dit barn ligger.
- Lytte hjertelyd.
4. jordemoderkonsultation
Her vil du tale med din jordemoder om følgende:
- Din fysiske og mentale trivsel og hvordan du har det på nuværende tidspunkt i din graviditet.
- Følge op på samtalen ved sidste konsultation om dine og din eventuelle partners tanker og ønsker omkring den forestående fødsel og amning.
- Graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation – hvis ikke du føder inden da.
Din jordemoder vil også foretage følende undersøgelser:
- Måle dit blodtryk
- Få dig til at foretage en selvundersøgelse af din urin, så vi kan måle indholdet af protein og sukker. Det gør vi for at screene for svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget diabetes.
- Mærke dig på maven, vurdere livmoderens størrelse og skønne dit barns vægt og position
- Lytte til dit barns hjertelyd
5. jordemoderkonsultation
Denne jordemoderkonsultation er til gravide, der ikke har født endnu. Du er nu nået termin, og det vil også blive fokus for denne konsultation. Din jordemoder vil tale med dig om følgende:
- Hvordan du har det, og hvordan det går med graviditeten.
- Informere om dit kommende forløb, herunder muligheder og anbefalinger for igangsættelse af fødslen, hvis ikke du går i fødsel af dig selv.
Din jordemoder vil også foretage følgende undersøgelser:
- Måle dit blodtryk.
- Få dig til at foretage en selvundersøgelse af din urin, så vi kan måle indholdet af protein og sukker. Det gør vi for at screene for svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget diabetes.
- Mærke dig på maven, vurdere livmoderens størrelse og skønne dit barns position og vægt.
- Lytte til dit barns hjertelyd.
- Eventuelt indvendig undersøgelse samt hindeløsning.
Videoer om dit graviditetsforløb
Her er tre videoer, som giver dig indblik i de undersøgelser og kontroller, du får under dit graviditetsforløb. Dette er fx besøg hos egen læge, skanninger, jordemoderkonsultationer og fødselsforberedelse.
Du får også indsigt i, hvilke fagpersoner du møder under din graviditet. Videoen forklarer også, hvordan du skal forholde dig ved spørgsmål og akutte henvendelser. Til sidst får du information om tiden efter fødslen.
Du kan bruge videoen som et redskab, du altid kan vende tilbage til, når du er i tvivl om, hvordan du forholder dig i din graviditet. Vi gør opmærksom på, at alle undersøgelser og kontroller er tilbud, som du og din eventuelle partner kan tage imod.
Varighed: 05:39 min
Graviditetsuge 1 til 20
Den følgende video informerer dig om aftaler og undersøgelser i begyndelsen og midten af din graviditet. Dette gælder fx besøg hos egen læge, 1. trimesterskanning og første jordemoderkonsultation.
Varighed: 07:34 min
Graviditetsuge 20 og frem til fødslen
Den følgende video giver dig indblik i de aftaler og undersøgelser, vi tilbyder fra graviditetsuge 20 og frem til din fødsel.
Dette er fx jordemoderkonsultationer, udarbejdelse af fødeplan, 2. trimesterskanning og fødselsforberedelse.
Videoen viser også, hvordan du skal forholde dig ved akutte henvendelser, spørgsmål og tvivl under din graviditet.
Varighed: 02:52 min
Den sidste video viser, hvad du kan forvente efter fødslen. Videoen gennemgår de første 7 dage efter fødslen, undersøgelser af dit barn og besøg fra sundhedsplejersken.
Hvordan foregår en jordemoderkonsultation?
Alle dine tider til jordemoderkonsultation får du tilsendt i Digital Post eller MinSP. Det afhænger af dit fødested, hvornår du får indkaldelserne til dine jordemoderkonsultationer. Hvis der sker ændringer i dine tider, kan du altid se dem i MinSP.
Forbered dig gerne inden din jordemoderkonsultation
Typisk vil du blive tilbudt 4-5 jordemoderkonsultationer i løbet af din graviditet. Konsultationerne hos jordemoderen kan vare op til 30 minutter og består af en samtale og en helbredsundersøgelse. Det kan være en god idé, at du og din partner forbereder jer hjemmefra, hvis I har spørgsmål til jordemoderen.
Jordemoderkonsultationen tager udgangspunkt i dine behov
Nogle gravide bruger jordemoderen meget til at få svar på spørgsmål og få vendt forskellige emner. Andre kommer kun for at få undersøgt, om graviditeten udvikler sig normalt. Hvad en konsultation kommer til at handle om, er selvfølgelig forskelligt fra person til person og tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Skriv gerne dine spørgsmål ned på forhånd, så du husker at få stillet dem alle.
Vi har her samlet en liste af emner som inspiration til, hvad I kan tale om:
- Kroppens forandringer: hvilke gener er normale, og hvilke skal du reagere på?
- Hvad kan du gøre for at forebygge gener, og hvad kan du gøre, hvis du har gener?
- Plukkeveer: hvad er normalt?
- Hvor meget bevæger barnet sig? Hvad skal du reagere på?
- Hvordan skaber du de bedste vilkår for barnet i maven, blandt andet gennem kost, motion og tilskud af kalk, jern og vitaminer?
- Hvis du allerede har børn, hvordan er de tidligere graviditeter og fødsler gået? Er der noget, der skal tages særligt hensyn til under denne graviditet og fødsel?
- Tanker, følelser, forandringer, når du og din eventuelle partner skal være forældre.
- Støtte til at holde op med at ryge eller skære ned på forbruget af tobaks- og nikotinprodukter.
- Jeres tanker om jeres sexliv, hvis I oplever forandringer.
- Amning: hvordan kommer I godt fra start?
- Tanker og spørgsmål om fødslen.
Din jordemoders rolle
For at både du og din jordemoder kan lære hinanden at kende og få mest ud af konsultationerne, vil dit fødested så vidt muligt sørge for, at du ser den samme jordemoder hver gang. Jordemoderen kan dog blive forhindret i at komme, fx på grund af ferie, sygdom eller kursus.
De fleste jordemødre har kun konsultation én gang om ugen eller hver anden uge, så hvis du ændrer din tid, vil du sandsynligvis møde forskellige jordemødre.
Hvis du ikke synes, du og jordemoderen har god kemi, vil du have mulighed for at skifte jordemoder. Kontakt gerne koordinatoren for jordemoderkonsultationen.
Du har også mulighed for at gå hos en jordemoder, som du kender fra sidst, du var gravid, hvis vedkommende stadig arbejder i regionen. Husk blot at bede om at få det noteret i svangrejournalen.
Din jordemoder vil spørge ind til konflikter
Forskning viser, at graviditet og familieforøgelse kan føre til eller forværre vold i et parforhold, hvilket kan have store konsekvenser for det ufødte barn.
Du kan derfor til din jordemoderkonsultation opleve, at din jordemoder vil spørge ind til, om du og din partner oplever konflikter i jeres parforhold.
Hvis jordemoderen vurderer, at der er et højt niveau af konflikter, vil I blive tilbudt rådgivning og behandlingsforløb.
Kommer jordemoderen fra konsultationen, når jeg skal føde?
Jordemødrenes arbejdstid er fastlagt på forhånd, og da du ikke selv bestemmer, hvornår du føder, kan du ikke være sikker på at føde med den jordemoder, du har haft i konsultationen.
Vi forstår, at det kan være trygt at føde med den jordemoder, der har fulgt dig, og hvis jordemoderen er på vagt, når du skal føde, vil vedkommende tage sig af dig.
Er du knyttet til Kendt Jordemoderordning (KJO) vil du møde det samme hold af jordemødre, som tilsammen varetager jordemoderkonsultationer, fødsels- og familieforberedelse, fødsler og efterfødselkontroller.
Blodprøver
Når du finder ud af, at du er gravid, skal du kontakte din egen læge. Du vil her få tid til din første konsultation og tid til at få taget en blodprøve.
Blodprøven analyseres, og resultaterne kan give forskellige oplysninger, der har betydning for din graviditet:
- Din blodtype (AB0) samt rhesustype
- Status for Hepatitis B, HIV og syfilis
- Screening for irregulære antistoffer i dit blod
Doubletest
Du vil også få tilbudt at få taget en såkaldt doubletest, hvilket oftest kan gøres i samme blodprøvetagning. Du skal dog være minimum 8 uger og 1 dag henne.
Doubletesten måler koncentrationen af to stoffer (PAPP-A og beta-HCG), der dannes i moderkagen. Niveauet af de to stoffer er oftest anderledes i graviditeter, hvor fosteret har Downs syndrom.
Resultatet af blodprøven kan altså hjælpe med at vurdere, sammen med 1. trimesterskanningen, om der er risiko for Downs syndrom.
Hvis du har blodtypen rhesus negativ
Hvis din blodtype er rhesus negativ, anbefaler vi, at du får taget en ny blodprøve omkring graviditetsuge 25 hos din egen læge, som viser blodtypen på dit barn.
Hvis barnet har blodtypen rhesus positiv, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du får en indsprøjtning med anti-D omkring graviditetsuge 29 og igen senest 72 timer efter fødslen.
Indsprøjtningerne forhindrer, at dit immunforsvar danner antistoffer mod barnets blod. Din jordemoder sørger for, at du får indsprøjtningerne.
Det er hverken farligt for dig eller dit barn i denne graviditet, hvis du er rhesus negativ, og dit barn er rhesus positiv. Der kan dog opstå komplikationer i kommende graviditeter, hvis du danner antistoffer.
Vaccinationer i gravidteten
Kighostevaccination
Sundhedsstyrelsen anbefaler kighostevaccination til dig, der er gravid, for at beskytte både dig selv og dit nyfødte barn. Kighoste er en smitsom bakterieinfektion, som kan være alvorlig hos nyfødte, specielt i de første måneder.
Vi anbefaler, at du bliver vaccineret i enten andet eller tredje trimester. Du bliver vaccineret hos din egen læge, og det kan derfor med fordel gøres i forbindelse med din planlagte graviditetskonsultation i graviditetsuge 25 eller 32.
Influenzavaccination
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod influenza til dig, der er gravid. Både for at beskytte dig mod et alvorligt sygdomsforløb og for at beskytte din nyfødte i den første tid.
Du vil få tilbudt vaccinen i efterårs- og vintersæsonen, når du er i 2. eller 3. trimester.
RSV-vaccination
RS-virus (RSV) er en luftvejsinfektion, som kan gøre spædbørn alvorligt syge. Særligt de yngste har størst risiko for at blive indlagt og få behov for intensiv behandling.
Vaccination mod RS-virus er sæsonbetinget, men vi anbefaler, at du taler med din læge, om vaccinen er relevant for dig. Du kan blive vaccineret fra 32. graviditetsuge til og med 36. graviditetsuge hos din egen læge.
Vaccinen giver barnet beskyttelse i de første levemåneder og vi anbefaler, at der går mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og vaccination mod RSV-sygdom.
Zikavirus
Er du gravid og er du i tvivl, om du kan være blevet smittet med zikavirus?
Hvis du under din graviditet eller indenfor to måneder før graviditet har rejst i et land med zikavirus-epidemi, vil du blive tilbudt at blive undersøgt.
Er du smittet med zikavirus vil du ofte have ingen eller milde symptomer, men virussen kan føre til alvorlige misdannelser i det ufødte barns hjerne eller fosterdød.
For at blive undersøgt, skal du henvises af din egen læge. Undersøgelsen består, afhængig af situationen, af blodprøvetagning og ultralydsskanning.
Du kan ikke lade dig vaccinere mod zikavirus – og den kan heller ikke behandles, hvis du bliver smittet.
Statens Serum Institut (SSI) fraråder alle ikke-nødvendige rejser til områder, hvor der er konstateret zikavirus ud fra et forsigtighedsprincip, hvis du er gravid eller overvejer at blive det.
Derudover bør du følge disse retningslinjer:
- Er du kvinde og har du rejst steder, hvor der er zikavirus, og planlægger du at blive gravid, opfordrer vi til, at du venter til to måneder efter hjemkomst med at blive gravid.
- Er du mand og kommer du hjem fra områder med udbrud af Zikavirus, og har du en partner, der er gravid, anbefaler vi, at I bruger kondom i resten af graviditeten.
- For mænd, hvis kvindelige partner er i den fertile alder, men ikke kendt gravid, anbefaler vi, at I bruger prævention (af en hvilken som helst art) i seks måneder, uanset om manden har eller har haft symptomer på infektion med Zikavirus eller ej.
Hvornår skal jeg mærke liv?
At mærke liv under graviditeten, og når barnet bevæger sig, er et vigtigt tegn på, at dit barn har det godt inde i din livmoder. Det er forskelligt, hvornår man begynder at mærke liv. Som førstegangsgravid, er du måske i tvivl om, hvad du mærker i starten.
Hvis du er flergangsfødende, ved du bedre, hvad du skal mærke efter, og det er måske nemmere at mærke liv tidligt i graviditeten. Fælles er, jo længere i graviditeten du kommer, jo større bliver dit barn, og jo lettere er bliver det at fornemme barnets bevægelser.
- De fleste gravide vil oftest mærke liv omkring graviditetsuge 18-22.
- Fra graviditetsuge 24 og frem til fødslen er det vigtigt, at du er opmærksom på barnets bevægelser og mærker liv hver dag. Alt efter din moderkages placering og hvordan dit barn ligger, er det forskelligt, hvor meget og hvor tydeligt, du kan mærke bevægelser. Tal gerne med din jordemoder, hvis du er i tvivl om noget.
- Din oplevelse af at mærke liv er en vigtig information, når barnets velbefindende skal vurderes, da bevægelser er et udtryk for overskud og ressourcer hos barnet.
- Du skal henvende dig til Akutmodtagelsen for gravide, hvis du er i tvivl, om du mærker mindre liv.
Ønsker til fødslen – din fødeplan
Undervejs i din graviditet vil du sammen med din jordemoder lave en fødeplan. Har du en partner, er det en god ide, hvis I også taler om den sammen, så I kan føle jer så trygge og forberedte som muligt.
Fødeplanen kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvilke ønsker du har til din kommende fødsel og samtidig være en hjælp for din jordemoder, som kan forberede sig bedst muligt.
Når du går igang med din fødeplan, er det vigtigt, at du husker, at en fødsel ikke kan planlægges, og at alle fødsler er forskellige.
Vi opmuntrer dig derfor til at være åben, omstillingsparat og forberedt på, at din fødsel kan komme til at forløbe anderledes, end du havde troet.
Det er en god ide at gøre din fødeplan så overordnet som muligt, og du kan med fordel lave en prioriteringsliste eller forskellige scenarier i tilfælde af, at der opstår komplikationer.
Det er en god ide, hvis du og din partner eller fødselshjælper i fødeplanen tænker over:
- Fødested: ønsker du en hjemmefødsel, en fødsel på hospitalet eller en fødsel på hospitalets fødeklinik?
- Smertelindring: vil du fx gerne gøre brug af epiduralblokade, akupunktur, sterilvandspapler (også kaldet bistik) eller karbad?
- Fødestillinger: vil du gerne føde i vand, stående eller noget tredje?
- Selve fødslen: vil du eller din eventuelle partner eller fødselspartner gerne være med til at tage imod barnet? Og kunne du tænke dig, at jordemoderen hjælper med at tage nogle billeder undervejs?
- Syntocinon og K-vitamin: efter fødslen vil du blive tilbudt en Syntocinon-indsprøjtning, som er kunstig oxytocin. Det gives forebyggende mod store blødninger (over 500 ml). Du får også tilbudt, at dit barn får en indsprøjtning med K-vitamin, som har betydning for blodets evne til at størkne. Hvis barnet ikke har K-vitamin nok i blodet, kan det have risiko for indre blødninger indtil cirka to måneder efter fødslen.
- Andre ønsker: du kan i din fødeplan også skrive, om du ønsker musik under fødslen og beskrive, hvordan din jordemoder og eventuelle partner eller fødselspartner bedst kan hjælpe dig under fødslen.
- Nævn gerne hvis du eller din fødselspartner har nåleskræk, bliver dårlig ved synet af blod eller har dårlige oplevelser med hospitaler. På den måde kan jordemoderen sørge for at tage særligt hensyn og hjælpe jer.
Hvis der opstår ændringer eller komplikationer undervejs, vil du sammen med din jordemoder lægge en plan, så du kan få den bedst mulige fødsel. Selvom din fødsel ikke gik, som du havde håbet på, kan den alligevel være en god oplevelse, når du ligger med dit lille nye liv i armene.
Gravid efter termin
Hvis du ikke føder til termin og går over tid, kan dit sidste jordemoderbesøg være planlagt eller også skal du selv booke en tid alt efter, hvor du skal føde.
Du vil blive tilbudt en ‘overtidsvurdering’ på hospitalet, når du er i uge 41+3 – 41+5. Her vil din eventuelle igangsættelse blive planlagt.
I nogle tilfælde anbefaler vi, at fødslen sættes i gang allerede 1 uge efter terminen (uge 41+0):
- Hvis du er blevet gravid efter ægdonation. Her kan der gælde særlige forhold alt efter fødested.
- Hvis du er fyldt 40 år,
- Hvis du har kostreguleret graviditetsbetinget diabetes (GDM). Ved insulinkrævende GDM, allerede 40+0
- Hvis dit BMI er over 35 før graviditeten
Skal jeg være bekymret, hvis jeg går over termin?
Måske er du blevet bekymret over, at du er gået over din terminsdato, men du skal vide, at der ikke er noget farligt ved at have passeret terminsdatoen så længe, du har det godt, og at du kan mærke, at dit barn bevæger sig hver dag, som den plejer. Kun mellem 5 og 10% føder på deres præcise terminsdato og da terminsperioden går fra graviditetsuge 37+0 til 42+0 vil du højst sandsynligt føden inden for den periode.
Her er nogle gode råd til, hvordan du kan hjælpe din krop til at fremme den naturlige fødselsproces, når du er i din terminsperiode:
- Akupunktur eller akupressur
- Rebozo.
- Eventuel hindeløsning, hvis din jordemoder foreslår det.
- Stimulation af brystvorter og/eller sex, frigiver oxytocin i kroppen, som vi ved er afgørende for at livmoderen kan lave veer under en fødsel. Dette kan få livmoderen til at trække sig sammen.
- Hav god tålmodighed og gør noget godt for dig selv i ventetiden.
- Husk at samle energi og kræfter og få hvilet en masse, så din krop er mest mulig parat til fødslen.
Forberedelse til tiden efter fødslen
Graviditeten er ofte fyldt med spænding og forventning, især til fødslen – det første bjerg, der skal bestiges. Men efter fødslen begynder et nyt og helt særligt kapitel: livet med en nyfødt. Her får du nogle gode råd til, hvordan du kan forberede dig og lande blødt i jeres nye hverdag.
Forbered hjemmet
Efter fødslen vil jeres fokus være på jeres barn, så det kan være rart at have nogle praktiske ting på plads på forhånd:
- Sørg for, at du har alle babyting klar som fx tøj, bleer, vugge, puslebord, badekar og autostol.
- Skab et roligt og hyggeligt sted, hvor I kan nyde de første dage som familie. Det behøver ikke være perfekt, men følelsen af orden og ro kan gøre en stor forskel.
- Overvej at lave og fryse mad i portioner inden fødslen, så du ikke behøver at bekymre dig om madlavning de første uger. Tal gerne med din eventuelle partner om, hvordan I vil dele praktiske opgaver som tøjvask, så der er en plan for de daglige ting, der skal ordnes.
Søg viden om, hvad et barn har brug for
Det kan være en god idé for dig og din eventuelle partner at sætte jer ind i, hvordan I plejer en nyfødt:
- Overvej fx at tage et ammekursus eller læs om, hvordan det kan støttes. Amning kan være udfordrende i starten, og det er godt at være forberedt.
- Hud-mod-hud er vigtigt, så du kan skabe nærhed og tryghed for barnet i den første tid.
- Nyfødte sover ofte meget, men sjældent i lange stræk, og spiser også ofte (mindst 8 gange i døgnet), så vær forberedt på, at I begge kan blive trætte. Tal om, hvordan I kan hjælpe hinanden med at få så meget hvile som muligt.
Find podcasten der, hvor du plejer at lytte til podcasts
Kommunikation og rollefordeling
Efter fødslen er det vigtigt, at du og din eventuelle partner støtter hinanden og taler åbent om jeres behov og følelser. Ingen ved præcis, hvordan de vil reagere, når de bliver forældre, så vær gerne fleksible og tolerante over for hinanden:
- Tal på forhånd om, hvem der tager sig af hvilke opgaver. Måske skal én tage nattevagterne, mens den anden står op tidligt.
- Aftal, hvem der tager sig af hvilke praktiske opgaver, når barnet er blevet født, men vær også opmærksomme på, at rollefordelingerne ikke bliver for faste. Tal om hvad der virker og ikke virker for jer undervejs i takt med at barnets behov også skifter.
- Det er vigtigt at være et team.
- Tag imod hjælp og vær ikke bange for at sige ja til hjælp fra familie eller venner, hvis de fx tilbyder at lave mad, passe ældre søskende eller give jer et pusterum.
Pas på dig selv
Selvom fokus naturligvis vil være på dit barn, er det vigtigt, at du også passer på dig selv.
Tiden efter fødslen kan være intens, og hvis du har en partner, er det vigtigt at I også finder tid til at pleje jeres forhold:
- Planlæg alenetid. Selvom det kan være svært i starten, så prøv at finde tid til jer selv. Det kan være en kort gåtur sammen eller en stille stund, når barnet sover.
- Tal om jeres følelser og vær der for hinanden. Fødslen og den første tid som forældre kan være overvældende, og det er normalt at føle sig både glad og bekymret på samme tid.
Søg støtte
Det er en kæmpe omvæltning at blive forælder, og ingen skal gøre det alene. Hvis du oplever udfordringer, fx ved amning, søvnmangel eller mentale forandringer, er det vigtigt, at du søger hjælp hos en sundhedsplejerske, læge eller andre forældre. Nogle gange er det rart at tale med andre, der har prøvet det samme.
Hav realistiske forventninger
Den første tid kan være både magisk og udfordrende. Det er normalt, at alting ikke går som forventet. Sørg for at sænke forventningerne og vær blid mod dig selv og din eventuelle partner. Der vil være op- og nedture, men ved at planlægge og tale åbent med hinanden, kan I skabe de bedste forudsætninger for en god start på jeres nye liv som familie.
Graviditeten er ofte fyldt med spænding og forventning, især til fødslen – det første bjerg, der skal bestiges. Men efter fødslen begynder et nyt og helt særligt kapitel: livet med en nyfødt. Her får du nogle gode råd til, hvordan du kan forberede dig og lande blødt i jeres nye hverdag.
Hvis du er utryg
Graviditeten er en tid fyldt med store forandringer, både fysisk og mentalt, og det er helt normalt at opleve bekymringer, frygt og usikkerhed. Måske fylder tankerne om, hvordan kroppen ændrer sig eller om alt går, som det skal med barnet. Måske føler du dig overvældet af alle de informationer, du får og det ukendte, der ligger forude.
Det er vigtigt at huske, at du ikke er alene. Mange gravide føler sig bekymrede eller ængstelige på forskellige tidspunkter i deres graviditet. Det er helt okay, og du må gerne tage dig tid til at mærke efter og anerkende de følelser, der dukker op.
Brug dit netværk, hvis du er utryg
Hvis du har fået besked om, at din graviditet har taget en drejning, kan det medføre mange nye tanker og bekymringer for resten af din graviditet og din fødsel. Det kan være en god ide, hvis du taler med din eventuelle partner, en ven eller et familiemedlem om, hvordan du har det. Det er vores erfaring, at det nære netværk ser det som en glæde og styrke at kunne hjælpe og hellere end gerne vil støtte dig.
Du kan også tale med sundhedspersonalet, hvis bekymringerne bliver for overvældende. Både din jordemoder og læge står klar til at rådgive og drage den omsorg for dig, der skal til for, at du kan finde tryghed i din graviditet igen. Ring til dit fødested og fortæl om, hvordan du har det. Ofte vil du blive tilbudt en ekstra samtale med din jordemoder eller din læge.
Tal med Mødrehjælpen om dine udfordringer
Vi har et samarbejde med Mødrehjælpen, hvor du har mulighed for at tale med Mødrehjælpens socialrådgivere. Det kan fx være, hvis du oplever udfordringer under din graviditet, som er svære at håndtere og i den første tid som nybagt forælder.
Opstår der komplikationer i gravidteten, vil du kunne blive tilbudt flere undersøgelser.
Blødning i graviditeten
Blødning under graviditeten er relativt almindeligt og kan skyldes forskellige ting. Det kan ske på ethvert tidspunkt i graviditeten, og det er ikke altid et tegn på, at noget er galt.
Det er dog vigtigt at tage det alvorligt, og oplever du blødning under graviditeten før graviditetsuge 18, skal du kontakte din læge eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstider. Efter graviditetsuge 18 skal du kontakte Fødegangen for at få det undersøgt.
Blødning i 1. trimester
I de første 12 uger af graviditeten oplever omkring en fjerdedel af gravide lette blødninger eller pletblødninger. Det kan være helt harmløst og kan fx skyldes:
- Implantationsblødning. Når det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderslimhinden, kan der opstå en lille blødning, typisk omkring uge 4.
- Små hormonelle udsving kan give lette blødninger, især på de tidspunkter, hvor du normalt ville have haft menstruation.
Nogle gange kan blødning dog være tegn på mere alvorlige tilstande:
- Kraftig blødning, ofte ledsaget af smerter i underlivet, kan være tegn på en begyndende abort.
- Hvis det befrugtede æg sætter sig fast uden for livmoderen, fx i en æggeleder, kan der opstå blødning og smerter. En graviditet udenfor livmoderen, er en alvorlig tilstand, der kræver behandling.
Blødning i 2. og 3. trimester
Blødning senere i graviditeten er mindre almindeligt og kan have flere forskellige årsager:
- Nogle oplever lette pletblødninger efter sex eller en undersøgelse, fordi livmoderhalsen er mere følsom og blodfyldt under graviditeten. Dette er helt normalt.
- Hvis moderkagen dækker livmoderhalsens indvendige åbning, kaldet forliggende moderkage (placenta prævia), kan der opstå blødning, især i tredje trimester. Typisk vil vi opdage dette ved 2. trimesterskanningen.
- I sjældne tilfælde kan moderkagen begynde at løsne sig fra livmodervæggen før fødslen, hvilket kan forårsage kraftig blødning og mavesmerter.
- Tegnblødning, som er en mindre blødning fra skeden, sammen med regelmæssige sammentrækninger, kan være tegn på, at fødslen er ved at gå i gang, hvilket er normalt efter graviditetsuge 37+0.
For tidlig fødsel
Vi karakteriserer en for tidlig fødsel som en fødsel, der sker tidligere end graviditetsuge 37+0. Ca 7% af alle gravide føder for tidligt. Som oftest ved vi ikke, hvorfor nogle føder for tidligt.
For nogle starter den for tidlige fødsel med vandafgang. Vandafgang inden uge 37 kan nogle gange opstå på grund af betændelse i fosterhinderne. Andre føder for tidligt, fordi der sker en afkortning og udvidelse af livmoderhalsen eller tidlig veaktivitet.
Årsager til for tidlig fødsel
Årsager til for tidlig fødsel kan for eksempel være infektioner hos moderen eller i fosterhulen, tidligere keglesnit, rygning eller hvis du er tvillingegravid. Risikoen for at føde for tidligt er større for dig, der i en tidligere graviditet har født for tidligt. Det er derfor vigtigt, at du fortæller din læge, hvis du tidligere har født for tidligt, og især hvis fødslen foregik før graviditetsuge 34+0.
Symptomer på for tidlig fødsel
Symptomerne på for tidlig fødsel kan variere og vise sig i form af:
- Smerter eller trykkende fornemmelse henover livmoderen eller i lænden, som en murren eller uro.
- Smertefulde plukkeveer, som kan blive kraftige og regelmæssige og udvikle sig til veer.
- Tyngdefornemmelse nedad i skeden.
- Vandafgang er et sikkert tegn på, at fødslen er ved at gå i gang, og du kan opleve det som vandigt udflåd fra skeden. Tegnblødning fra skeden kan desuden være tegn på, at du måske er ved at gå i for tidlig fødsel.
Hvis du oplever noget af dette, eller er i tvivl om hvad du oplever, skal du kontakte akutmodtagelsen for gravide.
På akutmodtagelsen for gravide vil både du og dit barn blive undersøgt grundigt. Du vil få tjekket din urin, målt blodtryk og enten vil en jordemoder undersøge dig, eller en læge vil skanne dig indvendigt for at finde ud af, om din livmoderhals er forkortet. Derudover vil vi overvåge veaktivitet i din livmoder og lytte til dit barns hjertelyd.
Muligheder for behandling, hvis du går for tidligt i fødsel
Hvis du er i risiko for at føde for tidligt, vil behandlingen variere alt efter, hvor langt du er i din graviditet, og hvor fremskreden fødslen er. Behandlingen kan for eksempel være medicinsk for at stoppe eventuelle veer, antibiotisk behandling for at nedkæmpe eventuel infektion eller aflastning.
Hvis vi vurderer, at du er i risiko for at føde for tidligt, vil du blive indlagt på hospitalet. Du vil blive tilbudt injektioner med binyrebarkhormon, som hjælper dit barn med at modne sine lunger og blive klar til at trække vejret selv.
Leverbetinget graviditetskløe
Hudkløe kan opstå under graviditeten, fordi leveren er overbelastet. Vi ved ikke hvorfor, men det skyldes formodentlig den hormonelle ændring i kroppen. Leverbetinget graviditetskløe opstår typisk i tredje trimester af graviditeten. Ca. 1-2% af alle gravide får leverbetinget graviditetskløe. Tilstanden normaliseres typisk 1-2 dage efter du har født.
Kløen starter typisk i håndflader og fodsåler og kan være så voldsom, at det holder dig vågen om natten. Langsomt vil kløen sprede sig til resten af kroppen.
Højkonflikt inden for nær relation
Forskning viser, at hvert sjette barn i Danmark oplever vold i hjemmet. Forskning viser også, at dét at være gravid og få et barn kan udløse og eskalere vold i parforholdet. Vold mod gravide, har typisk negative følger for mor og det ufødte barn. Derfor er fødestederne en del af projektet ‘Sammen uden vold’, der har til formål at finde og hjælpe de par, som har voldsproblematikker i håbet om at nedbringe antallet af børn, der oplever vold i hjemmet.
Vær åbne og ærlige over for jordemoderen
Jordemødrene er blevet uddannet i at screene for højt konfliktniveau og vold i hjemmet. Alle gravide på hospitalet vil derfor blive screenet i jordemoderkonsultationen. I opfordres til at være åbne omkring jeres eventuelle udfordringer, selvom det kan være svært at sætte ord på, hvad der sker hjemme hos jer.
Vold har mange ansigter
Vold kan se ud på mange måder: fysisk vold, psykisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, digital vold, materiel vold og stalking.
Nogle gange kan man være i tvivl, om man bliver udsat for vold, eller om man udsætter sin partner for vold. Fortæl jeres jordemoder, hvad I oplever, og hun vil møde jer med forståelse, ekspertise og omsorg.
Behandling til jer, der har en højkonflikt i forholdet
Hvis du screener positivt, vil du blive henvist til Familieambulatoriet, hvor de vil rådgive, vejlede og tilbyde forskellige behandlingsforløb, der kan hjælpe jer til forhåbentlig at være sammen uden vold og give jeres barn en god start på livet.
Det er aldrig for sent at række ud efter hjælp. Hvis du har brug for det, kan du altid ringe til Lev uden vold på 1888, som har døgnåbent.
Graviditet og misbrug
Hvis du eller din partner på grund af forbrug af alkohol, rusmidler og afhængighedsskabende medicin, har behov for ekstra omsorg og støtte i graviditeten, under fødslen og efter fødslen, vil du blive tilbudt støtte og hjælp i Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital.
Personalet består af jordemødre, sygeplejersker, læger og socialrådgiver. De har desuden et tæt samarbejde med rusmiddelbehandlere, psykiatere, psykiatrisk sygeplejerske og børnelæge.
Tilbuddet er til dig:
- Med aktuelt forbrug af rusmidler/alkohol og/eller afhængighedsskabende medikamenter.
- Med tidligere forbrug af rusmidler, overforbrug af alkohol og/eller afhængighedsskabende medikamenter.
- Der har en partner med forbrug af rusmidler/alkohol.
Du får tilbudt:
- At du ser samme jordemoder ved hver konsultation.
- At der er afsat længere konsultationstid og flere konsultationer hos din jordemoder.
- At du ser samme fødselslæge, hvis der opstår komplikationer i graviditeten.
- Plan for nedtrapning og substitutionsbehandling, hvis du har et aktuelt afhængighedsforbrug af rusmidler.
- Mulighed for indlæggelse til aflastning.
- Ved behov, etablering af samarbejde med kommunens socialforvaltning for at give dig, din eventuelle partner samt dit barn den bedst mulige hjælp og støtte.
- Kontakt til sundhedsplejersken.
- Mulighed for forlænget ophold på barselsafsnittet med mulighed for ekstra støtte.
- Efterfødselssamtale med jordemoder samt tilbud om gratis prævention.
Download appen Min Graviditet
Få oplysninger ved hånden om dit graviditetsforløb.
