Når graviditeten tager en drejning
Nogle gange kan der opstå komplikationer i din graviditet, som kræver behandling. I dette afsnit kan du læse mere om forskellige tilstande og behandlinger.
Infektioner
Du kan i løbet af din graviditet blive ramt af en infektion, og det er helt normalt. Faktisk får knap to tredjedele af gravide mindst én infektion som:
- Diarré
- Influenza
- Urinvejsinfektion
Disse infektioner er ikke nødvendigvis problematiske for din graviditet, hvis du behandler dem, som du ellers ville. Andre infektioner i graviditeten kan være mere alvorlige. Kontakt derfor din egen læge eller dit fødested, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til en infektion.
Gruppe B streptokokker (GBS)
Gruppe B streptokokker (GBS) er en bakterie, som mange kvinder har som en normal del af bakteriefloraen i skeden. 10% af alle kvinder har bakterien jævnligt uden at mærke nogle symptomer. Hvis du får konstateret GBS under din graviditet, kan du blive behandlet med antibiotika.
Bakterien er i sig selv ufarlig, men hvis du har haft GBS under graviditeten, er der en lille risiko for, at dit barn har fået overført bakterien ved fødslen. Barnet kan få overført bakterien i livmoderen, under barnets passage gennem skeden eller ved direkte kontakt efter fødslen. Hvis barnet får infektion med GBS, kan det blive alvorligt sygt, og vi anbefaler derfor, at I bliver på hospitalet i op til 2 døgn, så vi kan holde øje med jer.
Lussingesyge
Lussingesyge er en børnesygdom, og bliver du smittet med den under din graviditet, kan dit barn i 25-30% af tilfældene blive smittet via moderkagen. Hvis dit barn bliver smittet, er der en lille risiko for, at barnet udvikler blodmangel. I nogle tilfælde vil det ikke betyde noget, mens det i andre kræver behandling. 90% af de smittede børn i graviditeten bliver raske og oplever ingen senfølger.
Vi vil gerne holde ekstra øje med dig, hvis du er blevet smittet med lussingesyge, og derfor tilbyder vi ekstra skanninger under din graviditet. Antallet af ekstra skanninger afhænger af dit fødested, som vil give dig flere oplysninger.
Molagraviditet
Mola er en graviditet, hvor moderkagen er fyldt med væskefyldte blærer, der ligner drueklaser. Ved en molagraviditet bliver der ikke udviklet et foster, og hvis der gør, er det ikke levedygtigt. En molagraviditet rammer årligt 100 kvinder i Danmark.
Når du har blodtypen rhesus negativ
Når du bliver gravid, får du taget en blodprøve hos din egen læge. Blodprøven tester blandt andet for din blodtype og din rhesus blodtype.
Du kan enten have en rhesus positiv eller rhesus negativ blodtype. Viser det sig, at du er rhesus negativ, tilbyder egen læge en ekstra blodprøve, og så følger din jordemoder op i uge 28-29, så hun kan booke en behandling med Anti-D til dig.
Det er vigtigt at vide, hvilken blodtype dit barn også har, for viser det sig, at du er rhesus negativ, og dit barn er rhesus positiv, kan din krop lave antistoffer mod dit barns blodtype.
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning er en sygdom, du kan få under graviditeten og typisk i slutningen af graviditeten. Der er ikke tale om en forgiftning af hverken dig eller dit barn. Svangerskabsforgiftning er kendetegnet ved forhøjet blodtryk, udskillelse af protein i din urin og eventuelt påvirkning af moderkagens funktion. Det er nogle af disse ting, du bliver tjekket for, hver gang du kommer til kontrol hos enten din læge eller din jordemoder.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, skal du kontakte akutmodtagelsen for gravide på dit fødested, hvor både du og dit barn vil blive undersøgt grundigt.
Risikoen for at få svangerskabsforgiftning er størst for førstegangsfødende, kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning i en tidligere graviditet, kvinder der er blevet gravide ved ægdonation, og kvinder der har højt blodtryk forud for graviditet eller har en kronisk nyresygdom.
Når babyen ikke vokser som forventet
Når du kommer til jordemoderkonsultationen, vil jordemoderen mærke på din mave og give et skøn på dit babys vægt. Jordemoderen vil også måle din livmoder udefra på maven med et målebånd.
Jo længere du når i din graviditet, jo mere vil din baby vægt stige. I slutningen af graviditeten vil dit barn øge sin vægt med ca. 200-300 g om ugen. For hver graviditetsuge er der et gennemsnit for, hvad din baby vejer. Ikke alle babyer følger gennemsnittet, da nogle vejer mere og andre vejer mindre. Hvis babyens vægt bliver skønnet til at ligge inden for et spænd på +/- 15% fra gennemsnittet, og hvis babyen vokser og følger sin egen vækstkurve, er det helt normalt.
Henvisning til ultralydsskanning
Hvis jordemoderen skønner at dit barn vejer mindre eller mere end gennemsnittet eller hvis dit barn ikke længere følger sin egen vækstkurve, vil du blive henvist til en ultralydsskanning, hvor barnets vægt bliver vurderet. Samtidig bliver mængden af fostervand samt flowet i navlesnoren skønnet.
Hvis vi vurderer, at barnet ikke vokser som forventet, vil du blive tilbudt en ultralydsskanning, så vi kan lave en grundig undersøgelse af barnets vækst. Du og dit barn vil blive fulgt tættere i resten af graviditeten med hyppigere scanninger.
Hvis fødslen skal sættes igang før tid
Generelt har barnet det bedst af at blive i din livmoder indtil terminen, og sådan er det også for langt de fleste fostre, der er skønnet mindre end normalt. I nogle få tilfælde vurderer vi, at barnet har bedst af at blive født før tid, fordi den ikke får tilstrækkelig næring. Her vurderer vi nøje, hvilke risici der er forbundet med, at dit barn bliver født før termin, sammenholdt med risikoen for at blive i livmoderen og ikke få tilstrækkeligt med næringsstoffer.
Når vi vurderer, at risikoen ved at blive i livmoderen er større end risikoen ved at blive født for tidligt, anbefaler vi, at fødslen sættes i gang før tid. Det du selv kan gøre er at være opmærksom på at mærke liv.
Indlæggelse under graviditeten
Der kan være flere forskellige årsager til, at du som gravid bliver indlagt under din graviditet. Langt de fleste indlæggelser er kortvarige, og nogle af de mest almindelige grunde til dem er:
- For tidlig fødsel: Hvis der er tegn på, at din fødsel kan gå i gang før uge 37, kan det være nødvendigt med indlæggelse for at overvåge både dig og dit barn. Det kan også give mulighed for at give medicin, der kan forsinke fødslen eller modne dit barns lunger.
- Blødning: Blødning i graviditeten kan skyldes flere ting, som kræver nærmere undersøgelse og observation. Det kan være alt fra en harmløs blødning til tegn på mere alvorlige tilstande som moderkageløsning.
- Forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning: Hvis dit blodtryk er for højt eller der er tegn på svangerskabsforgiftning, kan det være nødvendigt at indlægge dig for at regulere dit blodtryk og sikre, at både du og dit barn har det godt.
- Nedsat fosteraktivitet: Hvis du oplever, at dit barn bevæger sig mindre end normalt, kan du blive indlagt for at overvåge barnets hjerterytme og generelle tilstand.
- Smerter eller sammentrækninger: Kan indikere risiko for for tidlig fødsel og kan også føre til indlæggelse, så du kan få behandling og blive overvåget.
- Komplikationer med moderkagen: Problemer som placenta previa (hvor moderkagen ligger foran fødselskanalen) eller risiko for moderkageløsning (hvor moderkagen løsner sig fra livmodervæggen) kan kræve tæt observation og behandling på hospitalet. Sker det, at din moderkage pludselig løsner sig fra din livmodervæg, skal du føde ved akut kejsersnit.
- Infektioner: Hvis der er mistanke om infektioner, som kan påvirke dig eller dit barn, kan indlæggelse være nødvendig for at give behandling og forhindre komplikationer. Dette sker nogle gange under isolation, hvis infektionen er smitsom.
- Overvågning af tvillinge- eller flerlingegraviditeter: Hvis du er gravid med tvillinger eller flere børn har du en øget risiko for visse komplikationer, og det kan derfor være nødvendigt med indlæggelse for at sikre, at alt forløber, som det skal.
- Igangsættelse: Hvis du skal igangsættes, kan vi nogle gange godt anbefale dig at blive indlagt, hvis noget indikerer, at du skal overvåges tæt under igangsættelsen, fx hvis du har graviditetsbetinget diabetes, svangerskabsforgiftning, leverpåvirkning eller kan mærke mindre liv.
Sådan kan du finde ro, hvis du er indlagt
En indlæggelse er typisk ensbetydende med, at der er sket en drejning i din graviditet. Der er mange ting, du måske ikke kan styre, når du er indlagt, men der er små ting, du kan gøre for at finde ro. Du kan prøve at skabe en lille rutine ved fx at læse, lytte til musik eller lave åndedrætsøvelser, som kan hjælpe med at lindre stress og angst. Du kan også gøre din stue mere hjemlig og beroligende ved at have nogle personlige ting med hjemmefra som en pude, et tæppe, en bog eller billeder af dem, du holder af.
Det kan være svært at være i, fordi du måske ikke selv ved, hvor længe indlæggelsen varer. Det er en god ide, hvis du fokuserer på én dag ad gangen, får hvilet dig og minder dig selv om, at du og dit barn får den bedste hjælp til at sikre jer begge en god graviditet. Når du er indlagt, får du sund og nærende mad på hospitalet, men det kan også være rart for dig, hvis din eventuelle partner eller pårørende tager fx din livret med en dag.
Bevægelse under din indlæggelse
Derudover er det en god ide at du får rørt dig i det omfang, du kan, fx ved at gå små ture på afdelingen. Du kan også lave træningsøvelser for sengeliggende gravide. Spørg gerne personalet på dit fødested om træningsøvelserne.
Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget
Vi anbefaler også, at du stiller spørgsmål og får så meget information som muligt fra dine læger og jordemødre, når du er indlagt. Det kan give ro, hvis du forstår, hvorfor du er indlagt, og hvad næste skridt er. Vores sundhedsfaglige personale er der for at sikre, at både du og dit barn har det godt.
Gravid med høj vægt
Denne information er til dig, som før graviditet har et BMI over 35. Gravide med højt BMI har større risiko for komplikationer under graviditet og fødsel, men selvom dette er tilfældet, er det vigtigt at huske, at langt de fleste graviditeter hos kvinder med højt BMI, forløber helt ukompliceret og fint.
Hvis du har et BMI over 35 er du i øget risiko for at udvikle graviditetsbetinget diabetes (GDM). Vi anbefaler derfor, at du får foretaget en til to glukosebelastningstests.
Sådan kan du stabilisere dit blodsukker
Vi anbefaler, at du holder en vægtøgning på 6-9 kg i løbet af hele din graviditet, og at du forsøger at holde dit blodsukker stabilt. Et stabilt blodsukker kan nemlig reducere risikoen for GDM, mindske lysten til søde sager og hjælpe med at holde vægtøgningen inden for de anbefalede rammer.
Her er nogle måder, du kan stabilisere dit blodsukker på:
- Skær ned på sukker, hvidt brød og pasta og vælg i stedet fuldkornsprodukter.
- Sørg for, at dine tre hovedmåltider indeholder en balance af kulhydrater (som groft brød, grøntsager, kartofler, fuldkornsris eller -pasta), gode proteiner (fisk, kød, fjerkræ, mælkeprodukter, æg, bønner, linser eller hummus) og sunde fedtstoffer (fede fisk, mandler, nødder, avocado eller koldpresset olie).
- Spis en halv tallerken grøntsager til hvert hovedmåltid.
- Nyd et stykke frugt som en let snack, gerne sammen med en lille håndfuld mandler, men undgå frugtjuice.
- Få regelmæssig motion: Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen for gravide, hvor du bliver let forpustet. Undgå gerne at sidde stille i for lang tid ad gangen og husk, at lidt bevægelse er bedre end ingenting.
Anbefaling om at få lagt epiduralkateter
Hvis du har et BMI over 35, kan du blive anbefalet at få lagt et epiduralkateter tidligt i fødslen. Et epiduralkateter bliver lagt i et lille hulrum i rygsøjlen, hvilket høj vægt kan vanskeliggøre. For at undgå komplikationer i en akut situation, for eksempel akut kejsersnit, vil du altså blive anbefalet tidlig epidural. Dette er ikke ensbetydende med, at du skal gøre brug af den medicinske smertelindring en epidural kan give, hvis du ikke ønsker det.
Vi anbefaler også, at du føder på hospitalet, hvis du har et højt BMI. Du vil ligeledes blive anbefalet at få igangsat fødslen senest en uge over termin, som er graviditetsuge 41+0.
Vendingsforsøg af barn i underkropsstilling
Omkring 20% af alle børn vil ligge med numsen nedad i løbet af graviditeten frem til graviditetsuge 30. Her vil de typisk vende sig selv, så de ligger med hovedet nedad til når fødslen går i gang. 3-4% af børnene får ikke vendt sig selv og ligger altså i det vi kalder underkropsstilling, med numsen ned, til termin. Vi ved ikke, hvorfor det sker. Måske har din livmoder eller dit bækken en form, der gør, at det giver mest mening for dit barn at ligge i en underkropsstilling. Det kan også være, at du har for meget eller for lidt fostervand.
Hvis vendingsforsøget ikke lykkes
Vendingsforsøg har en succesrate på cirka 50%. Lykkes vendingen, vil dit barn nu ligge med hovedet nedad og du kan føde vaginalt i hovedstilling. Lykkes vendingen ikke i første forsøg kan du tale med lægen om eventuelt at forsøge igen. Hvis vendingsforsøg slet ikke lykkes, vil du tale med lægen, om du ønsker at føde dit barn vaginalt i sædestilling, altså med numsen først, eller føde ved kejsersnit.
Telemonitorering af dig og dit barn
Hvis der er opstået noget i din graviditet som gør, at vi skal holde lidt ekstra øje med dig og/eller dit barn, er det i nogle tilfælde muligt, at du selv monitorerer ved at udføre målinger og observationer hjemmefra og sender oplysningerne ind til dit fødested. Det kan fx være, hvis du har fået konstateret svangerskabsforgiftning og skal måle dit blodtryk hjemmefra, eller hvis du har for tidlig vandafgang og skal køre hjertelydskurve på dit barn.
Ekstra støtte og omsorg i graviditeten
Der kan være forskellige årsager til, at du som gravid, har brug for ekstra støtte og omsorg under din graviditet og er tilknyttet et særligt team på dit fødested.
Det fælles mål for den ekstra støtte, er at klæde dig og din eventuelle partner bedst muligt på til forældreskabet.
Hvad indebærer støtten?
Den ekstra støtte indebærer, at du bliver tilknyttet et team af både en jordemoder og en læge, som har særlig viden om støtte til sårbare gravide samt fødsel og barsel.
I teamet er der også socialrådgivere og sygeplejersker, som du kan blive tilknyttet ved behov.
Vurderer jordemoderen og lægen, at du har brug for det, får du tilbudt flere konsultationer og længere tid ved konsultationerne.
Ligeledes vil teamet tage kontakt til sundhedsplejersken i din kommune tidligt i din graviditet, så der er mulighed for, at vedkommende kan besøge dig allerede i graviditeten.
Du kan blive tilbudt den ekstra støtte hvis:
- Du tidligere har haft eller aktuelt har en psykisk lidelse som angst, depression, spiseforstyrrelse, OCD, personlighedsforstyrrelse eller andet. Dette er en individuel vurdering, som også afhænger af din nuværende situation.
- Du har haft en fødselsdepression inden for de seneste par år.
- Du tidligere har været eller aktuelt er i behandling med antidepressiv medicin.
- Du er meget ung.
- Der er sociale udfordringer i din familie.
- Du har været udsat for traumatiske oplevelser.
- Din partner lever med psykisk sygdom.
Lever du med psykisk sygdom kan du have brug for ekstra hjælp og støtte under din graviditet og fødsel.
På Psykiatriguidens hjemmeside kan du få viden til, hvordan du kan takle graviditet, fødsel og forældreskab samt hvornår det kan være en god ide at søge hjælp.
Find podcasten der, hvor du plejer at lytte til podcasts
Human Immundefekt Virus (HIV)
Hvis du er gravid og lever med HIV, skal du føde på Hvidovre Hospital, hvis du bor i Region Hovedstaden eller Region Sjælland. I graviditeten følges du af en speciallæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, en fødselslæge i Svangreambulatoriet og en jordemoder i Familieambulatoriet, der har særlig viden om og erfaring med HIV.
HIV opdaget i forbindelse med graviditet
Det kan være en voldsom besked at få, hvis du får konstateret HIV som gravid og tanker om dit barn og om det bliver påvirket, er helt normalt.
Vores sundhedsfaglige personale på Infektionsmedicinsk afdeling, Svangreambulatoriet og Familieambulatoriet vil fortælle dig om, hvilken betydning diagnosen har for dig, din graviditet og din familie.
Vi vil også gøre vores bedste for at hjælpe dig og dine nærmeste og kan henvise til offentlige og private aktører, som kan støtte og give omsorg.
Alle gravide i Danmark tilbydes at blive undersøgt for HIV ved første graviditetsbesøg hos egen læge. Hvis du får konstateret HIV i din graviditet, bliver du informeret om det af egen læge.
Herefter bliver du indkaldt til Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre, hvor du kommer til samtale med en læge og bliver sat i medicinsk behandling.
Ved medicinsk behandling kan sygdommen blive velbehandlet i løbet af få uger, og har derefter kun en mindre indflydelse på graviditet, fødsel og barsel.
Som gravid får du naturligvis kun medicin, der er sikkert at tage i graviditeten. HIV-medicin er gratis og udleveres på Infektionsmedicinsk Afdeling.
Gravid og velbehandlet HIV
Hvis du i forvejen ved, at du har HIV, og er gravid, fortsætter du dit forløb på den infektionsmedicinske afdeling, du er tilknyttet. Her vil du blive vejledt om eventuelt medicinskift på grund af din graviditet.
Du får taget blodprøver i starten og slutningen af graviditeten, så vi kan sikre, at HIV fortsat er velbehandlet.
Dit graviditetsforløb, når du har HIV
Du bliver tilknyttet en jordemoder i Familieambulatoriet afsnit 095. Du kommer til jordemoder ca. 6-7 gange i løbet af graviditeten, alt efter behov.
Din partner eller anden pårørende er velkommen til at komme med. Hos jordemoderen er der fokus på, hvordan du har det i graviditeten, og hvilke tanker du/I har om fødslen og det at skulle være forældre.
Jordemoderen sørger for at formidle kontakt til sundhedsplejersken allerede i graviditeten. I Familieambulatoriet er der også mulighed for samtale med socialrådgiver og psykolog ved behov.
Du vil også blive tilknyttet en fødselslæge i Svangreambulatoriet (afsnit 451). Her vil du få tilbudt skanning og lægesamtale ca. fire gange i graviditeten.
Fødselslægen taler med dig om særlige forhold vedrørende HIV, graviditet og fødsel. Du bliver desuden fulgt af en speciallæge på en Infektionsmedicinsk Afdeling i Region Hovedstaden eller Region Sjælland i graviditeten.
Antal besøg varierer alt efter, om du har nyopdaget HIV, eller om du har velbehandlet HIV forud for graviditeten.
Når du har HIV og skal føde
Med velbehandlet HIV anbefaler vi at føde vaginalt. Dette er tilfældet for langt de fleste gravide med HIV.
Nogle indgreb under fødslen kan dog give risiko for, at barnet bliver smittet med HIV. Hvis disse indgreb bliver nødvendige under fødslen, vil vi i stedet foretage et kejsersnit.
Dette fortæller fødselslægen mere om, når I sammen lægger en plan for fødslen.
Hvis HIV ikke er velbehandlet i slutningen af graviditeten, hvilket er meget sjældent, anbefaler vi, at du føder ved et planlagt kejsersnit.
Tiden efter fødslen
Du og din eventuelle partner bliver tilbudt barselsophold på enestue i et par dage efter fødslen.
Vi fraråder, at kvinder med HIV ammer, da det giver risiko for smitte fra mor til barn, og derfor får du vejledning i flaskeernæring på barselsafsnittet.
Ved at have meget hud mod hud-kontakt giver du dit barn mange af de samme fordele, som amningen har.
Hud mod hud-kontakt beroliger barnet, styrker immunforsvaret, stabiliserer temperaturen og blodsukkeret og styrker tilknytningen mellem forælder og barn
Bliver barnet smittet med HIV?
Ved velbehandlet HIV er risikoen for smitte fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel under 1%. For en sikkerheds skyld anbefaler vi, at dit barn får HIV-medicin som dråber i de første fire uger efter fødslen. Efterfølgende skal barnet til en kontrol i børneambulatoriet på Hvidovre Hospital.
Download appen Min Graviditet
Få oplysninger ved hånden om dit graviditetsforløb.
